269
Dansetrilogien om de kriminelle økonomier er allerede nået til våben, men missede du første del om sex kan du lige nu genopleve forestillingen ”Knock on unpainted wood” i Dansehallerne. Hvor du til livemusik af rockbandet Pchelki udsættes for dansefortolkningen af trafficking, prostitution og den menneskelige tragedie bag begge dele.

Ikke Overbevist
Trinene er rendyrket perfektion ud i teknik, mens logistikken er et mareridt. Dansevariationen er stor, men udtrykket underlig nok det samme. Lokalet er råt, men tæmmes aldrig af dansen. Træmonsteret er fascinerende, men bliver aldrig andet end en død kulisse. De mobile lyskilder skaber et fleksibelt rum, mens den overordnede lyssætning til tider svigter forestillingen. Hvorfor dit fokus flagrer rundt mellem betonsøjlerne på jagt efter den næste dansesekvens. Musikken er denne gang langt bedre integreret i selve danseforestillingen, men desværre betyder det også at vildskaben og energiudladning ikke kommer fra denne kant. For den klare skrøbelige kvindestemme kan sagtens fylde rummet men aldrig dominere det, hvilket er godt for balancen i stykket, men altså ikke for energien.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Kasper Ravnhøj og Jacob Stage har igen stået for koreografien, og deltager også begge i dansen. Denne gang flankeret af Tiziana Fracchiolla, Maxim-Jo Beck, Marie Bergby Handeland, Mathilde Dresler og Thomas Bentin. Jeg er altid imponeret over Stages evne til at skifte mellem det yndefulde og groteske. Hvordan hans kroppen bliver en del af udtrykket uden at fjerne fokus fra bevægelsen. Maxim-Jo Beck er her et respektindgydende energibundt på dansegulvet, mens Tiziana Fracchiolla er vores følsomme fortolker. Thomas Bentin var dog danseren der imponerede mig allermest, og for hver solo, efterlod han mig med frydefuld forundring over hans fysiske udtryk.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
clip_image001Hvor Mute Comp havde en mere nuanceret og helt igennem respektløs tilgang til våbenindustrien, kommer de denne gang kun frem til to sider af sexindustrien. Hvilket er kvinden der handles, og manden der køber. Her gøres altså ikke grin med alvoren og her bliver sælger aldrig andet end offer. Til gengæld rammer dansegruppen perfekt i udførelsen af kødets lyst, fordærv og misbrug. Jeg havde blot håbet på mere og andet. For strukturen er der, ideen er der, og danse evnerne er der ingen tvivl om. Men gruppen formår altså ikke at binde det hele sammen til en interessant historie, og efter min mening tæmmes lokalet aldrig. Hvorfor vi kun havner på tre stjerner.

Af Thor KrIstjan Kidmose.

Du kan se stykket frem til d. 31. august ved Dansehallerne hvorefter forestillingen gæster Momentums scene i Odense d. 2 & 3. september. Pchelki bandet består af Martha Rogalsdottir (vocal/fløjter), Pawel Rychert (Keyboards, electronica) og Whistler Rogalsson (Bas).

Comment