Teater Grob "Hjem Kære Hjem"  03/2007 - 3/2011
Thomas Levin er fremragende i stykket som den knuste soldat hvis tragiske baggrund desværre forbliver ganske relevant for krigsførende Danmark. Udfaldet eller historien er ikke overraskende, men fortællingen er fængende og Levin tryllebindende. De to andre på scenen forvandles til statister med sætninger. De udgør den menneskelige ramme for soldaten og deres indsigelser mod krigen fungerer som forløser for forfaldet. Vi kan alle se manden er desperat, at han er knust, at han ikke længere lever sit liv, men kun lever med det.
640
Jeg selv tilhører generationen hvor unge mænd for første gang fik muligheden for at lege røver og soldater med levende ammunition, i det tidligere Jugoslavien. Siden hen tilstødte krigene i Afghanistan og Irak samt søslagene ved Somalia som valgmuligheder for de eventyrlystende. Pludselig var ferietjanserne som fredsbevarende soldater rundt omkring i verden glemt, for endelig havde de danske soldater muligheder for aktivt at gøre en forskel. Det var i hvert fald hvad reklamerne for tjeneste i det danske forsvar mere end antyder. For på trods af det banale faktum at mennesker dør i krig er det ikke hvad man fremhæver ved livet som soldat.

Vi er mange der kender mennesker hvis mentale sundhed forsvandt under en udsendelse til eksotiske breddegrader. Der frarøvet deres våben og gradtegn i dag ikke er andet end tomme skræmte skaller af dem selv. Der altid placerer sig på togperronen ud fra en risikovurderinge for bomber, der scanner menneskemængder for fjender og aldrig sidder med ryggen til en åben dør. Som dulmer deres uvished og rastløshed med alkohol, eller det der er stærkere. De, vi danskere kun er vant til at se i amerikanske spillefilm og tvserier, men nu møder i vores egen hverdag. Dette er et stykke for og om disse mennesker, men til alle os andre. Til alle os der kun forstår krig som en intellektuel abstraktion der kun perifert har noget med vores liv at gøre.
630_0
clip_image001[4]Jeg har aldrig set Thomas Levin bedre, og har helt ondt af medspillerne Patricia Schurmann og Frank Thiel. Stykket anklager ikke samfundet, forsvarer ikke krigen og giver ej heller lods for tabuerne. I stedet for præsenteres vi for et knust menneske vi alle har ansvaret for men ikke vedkender os skylden for. Det er stykkets styrke, men også fortællingens svaghed. For dramatikeren Andreas Garfield har åbenbart ikke mere på hjertet end netop denne pointe. Hvilket er den direkte årsag til vi kun havner på fem stjerner. Mens værtsparret forsøger at drukne den hjemvendte soldat i god mand og velmente intentioner, hives vi ind i en relevant diskussion der af uransaglige grunde aldrig rigtig føres i den danske presse. Hvorfor vi som befolkning hverken tager ansvar for de hjemvendte, årsagen til deres destruktion eller formålet med deres udsendelse. Danmark er i krig, mennesker dør, meget er meningsløst, men ikke kun på krigsmarken. Har du ikke selv funderet over emnet, eller blot negligeret omkostningerne, opfordres du til at iagttage en langt fra vellykket middag på Teater Grobs scene.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Stykket blev overværet lørdag den 19. august ved Teater Grob. Du kan frem til d. 17. september se forestillingen der allerede har begejstret mere end 20.000 andre. Stykkets handling udspiller sig i foråret 2007. Instrueret af Per Scheel-Krüger.Foto: Miklos Szabo (de fleste foto er fra tidligere opsætning af stykket). Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment