Klatremus_PeterPilegaard_MikkelRæv_Brian Hjulmann (1)
Teater V
har i ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” ikke blot et godt greb om salens unge tilskuere, men de formår også at skrue en underholdende tempofyldt og børnevenlig forestilling sammen som selv voksne kan grine ad. Mens vi alle får mulighed for at genoverveje hvorfor vi dog ikke bare kan venner.

Selvom målgruppen til tider er kendt for at lade sig underholde af en tom papkasse, er det altid en udfordring at fastholde børns opmærksomhed. Hvorfor det kræver talent at vide hvor megen interaktion man skal forsøge sig med, og hvordan grænserne skal sættes. Flere nidkære hænder udpegede under denne forestilling scenens farlige dyr, mens råbene alle som en, understregede, at de virkelig vidste hvor ræven, bjørneungen eller pindsvinet var. Den klassiske peberkage vise forløber som altid forrygende, men de største latterbrøl høster hundeprutterne alligevel.
Brian Hjulmann_mikkelræv
De to timer forestillingen varer (inklusiv pause) flyver forbi mig, og formår undervejs at overbevise om at de i Valby ved hvordan underholdene børneteater skal skæres. For selv det ikke er første eller sidste gang at jeg har set ”Dyrene fra Hakkebakkeskoven”, så var det første gang siden barndommen, at jeg selv var underholdt.
Mikkelræv_BrianHjulmann_BagermesterHarapus_PelleKoppel_Bagerdreng_PeterPilegaard
Forestillingen benytter sig ikke kun af lys og lydeffekter, men henter inspiration i animationens verden. Hvorfor skuespillerne kun behøver at antyde en overdrevet fysisk bevægelse før unger opflasket på Disney sjov kan afkode den efterfølgende handling. For ældre tilskuere kan det sikkert virke lidt pjattet eller unødvendigt, men jeg selv er vild med løsningen. Scenografien er i al sin enkelthed genial. For med enkelte drej, vrid og roteringer får vi enten bamsefars stue, fadburet på den lokale gård, skovmusen Mortens hjem, bagerforretningen eller diverse skovsekvenser at se. Jeg var dog ikke så imponeret om den lav tekniske løsninger på bedstemor skovmus flyvetur, men har ej heller et godt billigt alternativt, og unger i salen var tydeligvis ligeglade.
BedstemorSkovmus_SaraL.Olsen_MortenSkovmus_PelleKoppel

clip_image001Mine fire stjerner gives for indsatsen fra Ræven (Brian Hjulmann), klatremusen Lillemand (Peter Pilegaard) og skovmusen Morten (Pelle Koppel), samt instruktørens forståelse for forlægget og dens moderne muligheder. Mens man som voksen godt kan undre sig over at rævens venlighed og snuhed først tiltager efter indtagelse af kød, er moralerne om venskab og sund kost fortsat almengyldige. Så har du børn i den rigtige alder anbefales du at svinge forbi Teater V til en omgang animal fantasy der udstiller de menneskelige tåbeligheder så charmerende at Disney ville ønske de havde rettighederne.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18459884)a(1913579)
Stykket er baseret på ”Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” af Thorbjørn Egner. Den danske oversættelse står Haldan Rasmussen for, mens Pelle Koppel har bearbejdet og instrueret stykket. Johan Kølkjær har stået for scenografien. Peter Løkke for lyd og lysdesign. Hanne Mørup for kostumier. Peter Hald spiller henholdsvis Bondemanden og Bamsefar, Nanna Bøttcher står for Bjørnemor, Køkkenmusen, Egernbarnet Lise, Ugle2, Mikkel Løvenholt Reenberg udfylder rollerne Elgen, Peter Pindsvin, Egernbarnet Tom samt Bondekonen.

Du kan lige nu se forestillingen ved Teaver V i valby frem til d. 4. september. Jeg overværede forestillingen fredag d. 12. august. Foto copyright Palle Steen Christensen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment