_TF30923.NEF
The Fighter
er en rørende historie fra det virkelige liv, om to boksebrødres kamp mod, for og med hinanden. En historie om hvordan loyalitet, kærlighed og penge kan ødelægge selv de bedste intentioner, bånd og muligheder.

Dicky missede boksechancen for længe siden, men husker den tydeligt hver eneste dag, uanset hvor meget crack han ryger. Lillebror Mickey ønsker blot en ærlig chance, men har allerede indstillet på et liv udenfor bokseringen. Men Dicky har store planer, og ambitioner på vegne af Mickey, og sammen forsøger de at finde en farbar vej mellem de lette penge, mange faldgruber og indre dæmoner.

“Are you like me? Was just good enough to fight Sugar Ray? Never had to win, did I? You gotta do more in there. You gotta win a title. For you, for me, for Lowell. This is your time, all right? You take it. I had my time and I blew it. You don't have to. All right? You fuckin' get out there, and use all the shit that you've been through, all the shit we've gone through over the fuckin' years, and you put it in that ring right now. This is yours. This is fuckin' yours.” Dicky Eklund

_TF31603.NEF

Brødrene med en plan
Christian Bale rammer rent som crackvraget Dicky, ham der har drømmene i behold, mens Mark Wahlberg som altid er god i rollen som den godmodige gut med hjertet på rette plads. Desværre opstår der ikke filmmagi mellem disse fiktive brødre og sidefigurerne ender derfor med at stjæle billedet. De tumpede søstre der blot drømmer om nemme penge fremstår både skræmmende og komiske i deres kluntede gangsterbehandling af broderen Mickey, mens Amy Adams karakter bibringer Dicky lidt tiltrængt selvrespekt og sødme til historien. Melissa Leo er fremragende i rollen som den dominerende moder til brødrene og jeg ville gerne have set langt mere til hende. 
_TF78072.NEF
Teknik og Valg
Der er intet ekstramateriale på udgivelsen, hvilket vitterlig er en skam. Da jeg gerne ville have set uddrag fra det oprindelige Tv program med og om Dicky. Udover det korte indslag under rulleteksterne med de rigtige brødre har man ikke meget at gå efter. Filmens 111 minutter komme med undertekster på dansk, svensk, norsk og finsk. Lydsporet kommer i DTS dolby digital 5.1 kvalitet mens billedesiden skuffer i formattet 16:9 anamorphic.
_TF72054.NEF

clip_image001Magtkampene i den dysfunktionelle og kompleks sammensatte familie er til tider forvirrende og andre gange for overfladisk. Hvorfor må moderen ikke vide Dicky tager stoffer, hvorfor finder Mickey sig i hendes dominerende adfærd og hvorfor er det kun sønnerne der skal bedrive det til noget i denne familie? David Russel har instrueret filmen, og viser endnu en gang han har et fint øje for taberklasserne i det amerikanske samfund anno 90erne. Men han får aldrig besluttet sig for om filmen skal være et rørende familiedrama, en dokumentar eller en samfundskritisk skildring. Hvorfor vurderingen kun havner på fire stjerner, der gives for en bund solid spillefilm der kommer sikkert i havn.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18341434)a(1913579)

Filmen er udgivet af Nordisk Film A/S der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment