DSC01609

Det var tolv år siden jeg sidst havde stået i Aalborg Zoo, og på trods af de truende regnbyger glædede jeg mig alligevel til gensynet. Meget var forandret, fornyet og forbedret, men ligesom mange andre gamle zoologiske haver i Europa befinder denne sig også fastlåst i gamle bygninger og tidligere tiders dårlige planlægning. Hvilket kræver endnu flere penge og større iderigdom at omstille til nutidens krav og forventninger til oplevelser og dyrevelfærd.

DSC01570

Vi havde knap nået at beslutte os for ruten rundt i haven før vi mødte en kænguru på springtur. Heldigvis havde de fleste af gæsterne omløb nok i hovedet til at stå stille, og lade det skræmte dyr finde sig egen vej. Jeg blev dog ganske meget i tvivl om sikkerheden da jeg kort efter stødte på giftige frøer hoppende rundt blandt gæsterne i det tropiske hus. Det viste sig dog hurtigt at være med vilje, om end jeg er ganske uenige med haven i netop denne beslutning.

Da jeg sidst stod i haven var Isbjørneanlægget just åbnet, og denne gang var der en ny unge i anlægget. Jeg tænker man i Aalborg Zoo vil lade sig inspirere af den tyske succes med Knut, men forhåbentlig med en lykkerligere slutning. Rammerne er i hvert fald til stede for en positiv oplevelse med Isbjørnene, hvilket ikke er tilfældet ved pingvinerne og sælerne, for her har intet ændret sig siden mit første besøg tilbag ei starten af 80erne. Det er muligt anlægget ikke længere ligner det oprindelige fra 1930erne, men man mistænker det alligevel. For visuelt er det ikke en fornøjelse og de besøgende har hverken et godt ud- eller indsyn til dyrene, der omvendt lader til at stortrives i det gamle betonlandskab.

DSC01593DSC01597DSC01526DSC01555DSC01600DSC01603DSC01533DSC01563DSC01587DSC01607DSC01601

Elefanterne har ligesom i København fået et nyt og opdateret center, og glemt er fortidens trange kår. Kæmperne er tydeligvis glade for pladsen og udsynet er fint, men personligt holder jeg mere af anlægget for girafferne. Faktisk finder jeg hele det Afrikanske kompleks ganske tiltalende og interessant. Både arkitektonisk og formidlingsmæssigt er det langt over middel. 

DSC01565

Spisestedet

Skovbakken

er tydeligvis en opdatering af spisetstedet man havde sidst i 90erne, og ifølge menukortet også en opdatering af den kulinariske front. Desværre var det meste udsolgt da vi der to timer før lukketid. Vi valgte dog den sidste salat, den næstsidste sandwhich og tog en omgang (kæmpe) pommes fritter samt forsøgte os med deres Te og kaffe. Hvilket alt sammen var af høj kvalitet og til rimelige priser, men når alle de små satellit spisesteder lukker ned, er det for uforståligt man ikke har mere at tilbyde gæsterne. 

DSC01540clip_image001[5]

Det er tydeligt haven fortsat er i gang med en modernisering af forholdene, hvilket som altid er en svær balancegang idet publikum samtidig kræver fornyelse og begge dele koster mange penge. Ligeledes er der også stor forskel på hvilke aktiviteter gæster efterspørger og kundegrundlaget skifter hele tiden.  Hvorfor det er smart af haven at satse på skolefronten, IT siden og  madstedet da disse ting sikre indtægter fra første dag. Heldigvis er det tydeligt man også knokler på for at forbedre faciliteter for dyrene og publikums adgang til samme.Men der er fortsat lang vej for flere af betoninstallationer. Udfordringer man deler med Zoologiske haver i Lissabon, Tallin, Berlin, Budapest, København m.fl. 

Jeg synes det er en god ide at man ligesom i Tallinns zoo nu kan følge forskellige dyr via webcam som f.eks

Isbjørnene

. Mens det omvendt virker dumt at tage 3 kr. for mobilversion af dagens program, især når det i andre haver er ganske gratis via 2D koder (f.eks. Randers Regnskov). Jeg synes der mangler legeområder og aktiviteter for børn, og toiletfaciliteterne trænger til en kærlig hånd ligesom flere af de interaktive ting  også gør.

Vi tilbragte dog tre timer i haven, og havde vi medbragt egen frokostkurv og vejret var perfekt havde det sikkert været et endnu længere ophold. Men under de nuværende forhold og i sammenligning med andre danske dyreparker kan vurdering ikke havne på mere end tre stjerner.

Af

Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(17214364)a(1913579)

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette

RSS feed

, eller følge med via

facebook

. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne

App

.

Comment