MIDNIGHTINPARIS_STILLS_otherGLOacc_
Paris bliver af mange årsager kaldt for ”byernes by”. Hovedstaden oser da også af historie, kultur og den helt særlige parisiske charme, som man ikke kan undgå at forelske sig i. ”Midnight in Paris” er Woody Allens kærligheds-erklæring og hyldest til byen, som står hans hjerte lige så nær som fødebyen New York.
Det umage par Gil (Owen Wilson) og Inez (Rachel McAdams) er på storbyferie i Paris, sammen med hendes forældre. Gil er den succesfulde manuskriptforfatter fra Hollywood der drømmer om en karriere som forfatter. Hun en forkælet rigmandsdatter, der er vant til at få alt, hvad hun peger på, og nu er hun og Gil ved at planlægge bryllup, til hendes snobbede forældres store fortrydelse.Gil falder straks for den parisiske charme og lufter tanken om at bosætte sig i Paris, mens hans forlovede og kommende svigerforældre langsomt bliver bekymrede for hans mentale sundhedstilstand.
MIDNIGHTINPARIS_STILLS_otherGLOacc__6
Bedre bliver det ikke, da den intellektuelle Paul (Michael Sheen) dukker op og charmerer Inez med sin viden om alt inden for fransk kunst og kultur, mens Gil ikke kan udstå hans bedrevidende facon.
Magi ved midnat
En aften ved midnatstid går Gil en tur alene i de øde gader for at få styr på sine tanker, da en veteranbil dukker op og tager ham med på en magisk rejse tilbage til 1920´ernes Paris. Her møder han sine store idoler Ernest Hemmingway og F. Scott Fitzgerald, og nu får Gils forfatterdrøm helt nyt liv. Sammen med den smukke muse Adriana (Marion Cotillard), møder han en lang række store kulturpersonligheder som Picasso, Salvador Dali og Gertrude Stein, folk som var inspirationskilder til flere generationer. Det står efterhånden lysende klart for Gil, at han er nødt til at forfølge sin forfatterdrøm og finde en ny vej i sit liv.
MIDNIGHTINPARIS_STILLS_otherGLOacc__8
Tour de Paris med Allen
Woody Allen leger for en stund tour guide og tager publikum med på den store sightseeingtur i Paris. Vi er med på Versailles, Musée de L’Orangerie (hvor man kan se Monets berømte billeder af åkander) og det helt store scoop i filmen må være besøget på Rodin museet, hvor Frankrigs førstedame Carla Bruni spiller tour guide.
Allen har gennem sin mere end 40 år lange karriere skrevet og instrueret masser af komedier om mennesker, der har alskens neuroser og problemer i deres liv. Der er altid været en alvorlig undertone i komedierne, men denne gang er der fuld skrue på komedie og ikke mindst magien.

MIDNIGHTINPARIS_STILLS_otherGLOacc__3
clip_image001Gils magiske rejse og møde med de mange kulturpersonligheder er fantastisk underholdende og byder på mange af finurlige og sjove situationer. Allen har skrevet et fremragende manuskript, som ganske enkelt fortjener at komme med i kapløbet om en oscar til næste år.
Hovedrollen som Gil er overladt til Owen Wilson, som godt kunne minde om en ung Woody Allen, bare uden neuroserne og de nørdede briller. Jeg har aldrig været fan af Owen Wilson, men det skyldes nok de roller, han har spillet. Hans sans for komik fornægter sig imidlertid ikke, og han virker meget naturlig og har virkelig sans for den finurlige og lidt underspillede humor.
Rachel McAdams har fundet en fin balance i rollen som den forkælede rigmandsdatter Inez, hvor hun både er sexet, sjov og sarkastisk, uden at overspille til det hysteriske.
Som den smukke muse Adriana er Marion Cotillard ganske enkelt enestående, hvor hvem andre end hun kan spille den smukke kvinde, der søger efter inspiration i tilværelsen og samtidig selv er genstand for beundring hos de største kunstnere i Paris.
Filmen får derfor fem flotte stjerner for et fremragende manuskript og Allens evne til at skabe filmmagi.
Af Mette Nielsen.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18341514)a(1913579)
Spillelængde 94 minutter. Filmen har premiere d.d. og Scaonbox ha copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment