AWE0283_da_forside
Morderen skal findes blandt de fremmede mennesker omkring dig. Du har ingen muligheder for at flygte og kontaktmulighederne er dig alle afskåret. Mens timerne går, bliver I færre og færre, men fortsat ved du ikke hvem morderen er. Det eneste der står klart er I alle har noget at skjule og morderen er vanvittig!

Filmens mangler

Agatha Christie krimien er her skruet sammen som kun hun kunne det, men denne filmversion er mere et stilstudie i 70er mode end rendyrket gys. Hvis ikke du har læst den oprindelige roman, eller set nogle af filmversionerne vil tiden sikkert gå med gættelegen ”Hvem, hvordan og hvorfor”. Desværre tilbydes du ikke alle svarene i denne version, og den oprindelige overrumplende slutning fungerer derfor ikke helt på det store lærred.
Unbekannter_rechnet_ab
Børnerimet

Ingen af gæsterne kender hverken værten eller hinanden og sammen med personalet udgør de ti mennesker. Det samme antal som i børnesangen ”Ten Little Indians” der hænger på deres værelser. Hurtig viser det sig at hver eneste af dem er under mistanke for mord. Alle lokket, indbudt eller hyret af U.N. Owen (betyder ”Ukendt”) til dette øde sted for blive dømt og straffet for deres forbrydelser.

Ten little Indian boys went out to dine;One choked his little self and then there were nine.
Nine little Indian boys sat up very late;One overslept himself and then there were eight.
Eight little Indian boys travelling in Devon;One said he'd stay there and then there were seven.
Seven little Indian boys chopping up sticks;One chopped himself in half and then there were six.
Six little Indian boys playing with a hive;A bumblebee stung one and then there were five.
Five little Indian boys going in for law;One got in Chancery and then there were four.
Four little Indian boys going out to sea;A red herring swallowed one and then there were three.
Three little Indian boys walking in the zoo;A big bear hugged one and then there were two.
Two Little Indian boys sitting in the sun;One got frizzled up and then there was one.
One little Indian boy left all alone;He went out and hanged himself and then there were none

vlcsnap-11965468

Fortidig Racisme?
Den danske filmtitel afslører på ingen måder de mange kontroverser den oprindelige bogtitel skaber i dag. Da ”En af os er morderen” ikke just fremkalder dybe panderynker eller vrede. Den nuværende engelsk titel  ”Ten Little Indians” er ej heller problematisk, men 1939 titlen ”Ten Little Niggers” er i dag forståeligt nok ilde set. Men for alle vi der er vokset op med ”Lille Sorte Sambo, ”Tintin i Congo” eller husker Joakim von And’s sammenstød med det afrikanske folkefærd er der ikke meget at blive overrasket over. For i dag fremstår denne titel blot som et anakronistisk levn fra en fortidig institutionaliseret racisme. Fra den gang den hvide mand så sig selv som toppen af evolutionen, og alt andet som ugudelig normalitetsafvigelse (homoseksuelle, ikke hvide, kvinder, handicappede m.fl.).
vlcsnap-11965337
Teknisk info og ekstra materiale
Ekstramaterialet består af en serie morsomme filmtrailers for ældre gysere og de kan alle varmt anbefales, skulle du have en svaghed for B-film opfordres du til også at finde de originale spillefilm. Filmbiografierne er som vanligt valgt i en horribel skrifttype og fyldt med en masse irrelevant info. Jeg vil dog anbefale at læse Richard Attenborough og Oliver Reeds. Billede galleriet er moderat interessant takket være de gamle filmplakater mens udgivelsen på ingen måder indeholder de på coveret lovede ”slettede scener”. Under trivia er den største info overraskelse nok at Orson Wells stemme bruges i filmen.
vlcsnap-11964969
Den 94 minutter lange spillefilm tilbydes med undertekster på dansk, norsk, svensk og finsk. Mens lydsporet både findes på engelsk og italiensk. Stereolyden er optimeret til dolby digital 2.0 mens billede siden for det meste ser flot ud i 16:9 anamorfisk widescreen. Modelbillederne af templet er dog af elendige kvalitet!

clip_image001Det psykologiske spil mellem de ti potentielle ofre bliver aldrig så ætsende som i Agathas oprindelige historie. Men nervekrigen fænger alligevel mod slutningen og instruktøren har valgt at gå andre veje end bog forlægget hvorfor du især savner motivforklaringen men også kan blive oevrrasket hvis du allerede kender den oprindelige historie. Oliver Reeds hang til alkohol har utvivlsomt sat sig spor på karrieren og privatlivet, men han var en fornøjelse på film. I rollen som den indestængte, mystisk eller yderst farlig mand var han altid perfekt. I dag forbinder vi alle David Attenborough med lydsiden fra BBC’s naturfilm men før den karriere var han en stor karakterskuespiller, hvilket også kommer til udtryk i denne film. De øvrige kendte såvel som ukendte navne savner indlevelse og overbevisning – selv bond skurken Gert Fröbe skuffer. Deres overdrevne skuespil, fagter og stemmer er på mange måder tidstypiske, og passer derfor fint til det skingre lydspor og kantede kameraføring der mest af alt minder om de gamle Spaghetti western film. Men som i dag fremstår mere eksotisk end fantastisk. 

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18341514)a(1913579)
Filmen er udgivet af Another World Entertainment der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment