1342 (1)
Bogen består af velskrevne fragmenter der desværre ikke bliver til en spændende helhed. Udgangspunktet for romanen er gamle danske sagn og folkemyter. Der ganske fermt også flettes ind i historien i tilpassede variationer og situationer. Men hvor alverdens korrekte detaljer flyder til overflod i historierne, savnes realismen ironisk nok i handlingen.

Vores hovedperson er en ung mand der for byens overlevelse ofres via indespærring i det omkringliggende dige. Såret, skræmt og rig på grumme historier bearbejdes situationen efter bedste evne. Men da der er grænser for hvor mæt man bliver af urin, giftige svampe og sårskorper arbejder Knud konstant på en vej ud af diget. Drengens eneste logiske udvej er ligeledes den sidste mulighed forfatteren lader ham afprøve.

clip_image001De mange forskellige historier om farlige væsener kædes sammen med fragmenter fra Knuds opvækst. Jeg synes bedst om kærlighedsforviklingerne mellem de tre unge venner, men også moderens sandhedsbyrd om hekseri er underholdene. Mens mødet mellem Knud og Ebbe burde have været uddybet, det sammen burde Kolfs rolle i lokalsamfundet. Hver for sig fungerer de fleste af Knuds historier, men Teddy Vork får ikke forløst den uhygge mørket indeholder eller situationen påkalder sig. Udgivelsen her vil især egne sig som animationsfilm, men som bog er jeg ikke overbevist. Jeg vil dog ikke være overrasket hvis Vork en dag udgiver en fantastisk historisk roman, hvis han altså tør give slip på detaljerne og lade hovedpersonen fører ham hvor historien skal hen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Udgivet af forlaget Tellerup. 182 sider. Omsalgsillustration af Peter Nielsen. Du kan læse uddrag af bogen her. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment