DF_00851
Pingviner, skildpadder, elefanter og hundehvalpe er ikke blot nuttede dyr, men også inspirationskilde for en række fantasiløse spillefilm fra især Amerika. Film hvor familievenlige problemstillinger behandles ud fra et sundt kristent, heteroseksuelt synspunkt med moraler fra biblen. Altså historier som ærkekonservative familiefædre med sindsro kan lade de små poder indtage på egen hånd, og desværre er Poppers Pingviner en sådan spillefilm, og endnu værre er det at jeg har set den.
100_260_v0128.0020
Det kræver en flok pingviner at opbløde snemanden Popper. Der siden sin barndom har næret en mistro til alt der ikke kan tælles og sættes i banken. Hvilket er den direkte årsag til mandens succes på boligmarkedet og fiasko i familielivet. Hvilket alt sammen ændrer sig da han arver nogle pingviner fra sin far. Pingviner der ikke blot forandre kæmpelejligheden til et is landskab, men også tvinger Popper til at genoverveje sit liv og værdier.
DF_04385
Jim Carrey spiller hovedrollen Tom Popper som orkede han ikke andet end at gentage mimik fra gamle 90er film. Børnene udfyldes af Madeline Carroll og Maxwell Perry begge gør det faktisk godt, især Madeline rammer rent som teenager. Carla Gugino udfylder funktionen som Poppers ekskone men spiller på intet tidspunkt i filmen, i stedte bringer hun børnene fra X til Y og kikker ind i kameraet når det er påkrævet. Til gengæld er Ophelia Lovibond opkvikkende i rollen som Poppers assistent Pippi (med hang til alt der starter med P). Mark Waters har skrevet manuskriptet som Sean Anders og John Morris har instrueret. Det hele er frit efter en bog af Richard og Florence Atwater,
078_015_v0124.0148
clip_image001Min harme udspringer kun delvis af min indre bitre gamle mand mens resten forårsages af skuffelsen over filmskabernes manglende ambitioner på vegne af børn. Hvorfor ønsker de ikke at skabe filmmagi, eller blive det produkt barnet vil huske selv som voksen? Jeg tror det skyldes manglende evner eller jagten på lette penge, i værste fald en kombination af begge dele. Filmen er dog hverken elendig teknisk set eller særlig kikset skabelonmæssigt, blot ufattelig vag og voldsom kedelig for voksne. Hvilket selvfølgelig betyder små børn kan se den og muligvis grine af nogle fjollede pingviner. Men da børn er de mest ukritiske mennesker der findes er det måske ikke en god ide at bruge dem som målestok for noget som helst. Med mindre du selvfølgelig går efter at underholde det segment som synes det er fedt at sidde i en tom papkasse og forestille sig det er en rumraket. Spillefilmens første fem minutter er de bedste, mens Poppers assistent er kær, desværre forplumrer dette af de øvrige 89 minutter, hvorfor vi kun havner på en stjerne. Filmen kan opleves med dansk og engelsk tale i 77 biografer landet over. Men uanset hvor meget det regner bør du ikke udsætte din familie for denne spillefilm.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har premiere d.d. og FOX FILM har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment