2400_D013_00373RV2
Trænger du til en virkelighedsflugt fyldt med uforpligtende grin og platheder i stride strømme finder du det hele her. Det er indpakket i lyserødt og påsat sløjfer men smukt er det sørme ikke. Kan du ikke håndtere diarre, fysisk kærlighed og pinlige misforståelser bør du blive hjemme. For her er endelig en romantisk komedie der vil få mænd og kvinder til at grine (sandsynligvis ikke af det samme).

Going down In style
De tre spor for filmen forfølges individuelt men sammenflettes for komikkens skyld. Annie (Kirsten Wiig) er vores heltinde med rod i privatlivet, karrieren, økonomien og familielivet. Hun rammer dog først bunden da hun mister sit taberarbejde, lejet værelse, ansvaret som brudepige og flytter ind hos hendes mor.
2400_D031_00206R
Det er denne rutsjebanetur fra bunden af hierarkiet til bunden af samfundet der giver filmen dynamik og fremdrift. Skallen for historien er Annies problemer med planlægningen af et fantastisk bryllup for hendes bedste veninde Lillian (Maya Rudolph). Filmen handler heldigvis mere om vores taber af en hovedperson end om store amerikanske bryllupper.
2400_TP_00004R_CROP
Det der virker

Kærlighedshistorien virker troværdig på trods af forudsætningerne og afviklingen er ganske urealistisk. Den umodne komik glider ubesværet ned med platheder og fysiske pointer. Alt sammen noget der kendes fra britiske komedie Tv-serier og vi møder da også Matt Lucas, Rebel Wilson og Chris O'Dowd i filmen. Paul Feig har instrueret denne to timer lange spillefilm der blev til på et manuskript af Kirsten Wiig. Et samarbejde jeg synes har været vellykket – Feig har evnerne til at få det værste frem på det rigtige tidspunkt og Wiig har tydeligvis lært en masse ved Saturday Night Life showet.
2400_D016_00348
clip_image001Fordommene var mange inden biografsædet blev indtaget. Min spinkle tiltro til instruktøren var nemlig kraftig udfordret af titlen og plakaten. Heldigvis viste det sig at denne romantiske komedie havde andet end på hjertet end genren ellers normalt forsumper i. Den er ikke direkte overraskende, nyskabende eller vanvittig svær at gennemskue. Til gengæld har den charme, selvtillid og humor. Pointerne leveres under bæltestedet og indeholder alle de stupide ting vi mænd tror kvinder går op i. Hvis du er i humøret og ikke forventer dig stilren romance så vil du nyde turen med disse piger. Det anbefales du bliver hængende i biografsædet nogle minutter efter rulleteksterne er begyndt. Det er ventetiden værd.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Filmen har premiere d.d. og United International Pictures har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment