BortfortPokket
Hjemmets trygge rammer er som oftest en illusion upåagtet hvem du er eller hvor du bor. Dårlige ting sker for gode mennesker hver eneste dag og slemme mennesker straffes sjældent. Virkeligheden er ikke altid sjov og lykkelige slutninger en sjældenhed. Banale sandheder de fleste krimiforfattere glemmer i deres jagt på spænding og høje salgstal, men heldigvis dyder Karin Slaughter mestrer og belønnes for. Bortført er nemlig en vellykket krimi der formår at udvikle persongalleriet samtidig med fokus på en realistisk historie bevares.

Det er en fornøjelse at være i selskabet med Will Trent, men du er alligevel glad for du ikke kender ham i virkeligheden. For vores ordblinde helt er fortsat den kluntede kæmpe hvis sociale evner er formet gennem års voldelig misbrug på børnehjemmet. Manden der klynger sig til Angie upåagtet hendes skadelige virkninger for kønsdele og sjælelivet. Manden der kun frygter sin chef og elsker sin grimme miniature hund.

Fifth amendment

Mange danskeres rets syn er i dag formet af årtiers amerikansk fjernsynspåvirkning, det samme gælder amerikanernes forestillinger om politiets opklaringsarbejde, betydningen af DNA beviser eller hvordan en kidnapning bør afvikles. Hvorfor det er en fornøjelse at læse en krimi der vitterlig viser os en fiktiv virkelighed der er realistisk, alt imens den kollektive uvidenhed udstilles.

clip_image001Karin Slaughter udfolder endnu en barsk historie i hjertet af Atlanta, men upåagtet de ubarmhjertige fortællinger vi præsenteres for er fokus alligevel kun på hovedpersonerne. Du er ikke nødvendigvis ligeglad med den uskyldige piges lidelser, men alle karakterer i Slaughters bøger er skadet mennesker så det er svært at beslutte hvem der skal have din sympati. Det er disse uperfekte skikkelser der drager os tilbage til bogsiderne, og deres udvikling der hiver os gennem handlingen og gør vi accepterer en aparte opdager som vores helt. Bogen er et bevis på eminent krimi håndværk og spændingen afvikles med en indlevelse de fleste af os kun forbinder med spillefilm. Trådene i historien fører os ikke kun rundt i det lokale synderegister, skolegården eller lokalsamfundet. Vi får også flere brikker til puslespillet der udgør Wills personlighed og præsenteres for mandens kommende partner. Endnu en gang kaster jeg fem stjerner i støvet foran Karin Slaughter og håber hun aldrig vil skuffe mig.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Bogen er udgivet af Hr. Ferdinand. På dansk ved Henrik Enemark Sørensen. Bogen er andet bind i serien med Will Trent i hovedrollen, og umiddelbart det sidste med ham alene. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment