Giles_Blunt_Stille_storm
Endnu en canadisk krimi med John Cadinal i hovedrollen udfolder sig under vintervejr og isslag. Det er dog ikke kun ligene der er kolde, det samme gælder alle de spor ordensmagten snubler over. For talent og vedholdenhed er intet uden held – hvilket Cadinal ikke har for meget af i denne bog.

Når mord er et nationalt anliggende

Selvom udgangspunktet er nogle bjørnebidt ligdele så fører opklaringsarbejdet os ikke kun rundt i skovene, men tilbage i tiden. Faktisk helt tilbage til 1970 da Canadas ”franske” ungdom drømte om frihed og uafhængighed. Drømme der blev fulgt op med bomber, mord og voldelige røverier, hvorfor frihedskampen hurtigt udviklede sig til en regulær magtkamp med den canadiske regering. Dønningerne var høje og de personlige konsekvenser tragiske, men ikke alt blev opklaret og enkelte besidder fortsat mørke hemmeligheder der kaster lange skygger. John Cardinal forsøger som altid at holde hovedet koldt, hjertet på rette sted og søge svar hvor end spørgsmålene fører ham.

Koldkrigs blindgyden
Da halvdelen af befolkningen i verdens vestlige lande i 60erne pludselig bestod af unge under 30 år skiftede magten hurtigt hænder. Unge der sværmede for revolution var mange og mulighederne for opstand endnu flere. Hver eneste nation bærer derfor i dag rundt på tragiske historier om indenrigsterror og magtmisbrug. For det var ikke kun de unge mennesker der ikke anede hvad de lavede, ordensmagten havde ingen ide om hvordan man skulle stoppe terroren med den folkelige appel. Alt dette har været brugt i et utal af dokumentarer, fiktive film og bøger. Her til lands vælter vi os rundt i medier om og med Blekingegadebanden. Man skulle derfor tro Giles Blunts historie ville vække genklang hos læseren, men i stedet lader det til forfatteren er overrasket over noget sådan kunne ske i Canada. Hvilket både hæmmer historien og din læstelyst.

clip_image001Forfatteren har et godt greb om de lokale magtkampe i Canada, men formår ikke rigtig at gøre den 30 år gammel terrorsag relevant for hverken læserne eller hovedpersonen. Til gengæld bindes der mange fine men uralistiske sløjfer på John Cardinals fortid og omgangskreds. Helhedsoplevelsen er derfor ikke den bedste og spænding opnås slet ikke ved at trisse rundt mellem forskellige personer der hver besidder et fragment af historien. Mine tre stjerner gives for samfunds beskrivelserne, de fremtidige forviklinger der opridses i bogen og det faktum forfatteren vitterlig får sig viklet ud af koldkrigseventyret uden at miste sin hovedpersons integritet som en fiktiv kriminalassistent i den lille by Ontario.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(35347)a(1913579)

Bogen (326 sider) er udgivet af Forlaget Torgaard. På dansk ved Thomas Munkholt. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment