Something Borrowed
Der er ingen sympatiske mennesker i denne spillefilm, til gengæld er der en masse uoverbevisende karakterer der hentes ind fra fjernsynsromancernes losseplads. Faktisk overrasker det mig hvor helt igennem lede hovedpersonerne er mod hinanden. Normalt ville ideen om den sande kærlighed nemlig dominere handlingen, men her er det kun drømmen om det der kunne have været der kommer frem.
Something Borrowed
Hvem og hvad 
Kate Hudsons lille pige flip og oprigtige tro på at universet udspringer fra hendes navle er faktisk ganske kær som den vordende brud Darcy. Ginnifer Goodwin der i denne film bliver til en sexet forførende kvinde hver eneste gang Colin Egglesfield (Dex) er i nærheden, bliver i rollen som Rachel aldrig andet end tiltalende, mens John Krasinski (Ethan) som altid er perfekt i den godmodige rolle med kant (hvilket er den samme rolle manden har perfektioneret gennem årene i tv serien ”The Office” som Jim Halpert). Luke Greenfield har instrueret filmen og manden må have et fantastisk netværk siden han fortsat får lov at prøve kræfter med biograffilm. Spillefilmen er baseret på den første og eneste novelle af Emily Giffin.
Something Borrowed
De usympatiske handlinger

Den ene lyver om sin seksualitet for at få sit engangsknald til at fatte det er slut. En kvinde forfører sin bedste venindes forlovede fordi hun tror der er tale om sand kærlighed, mens den utro mand bare prøver at gøre sin maniodepressive mor glad via ægteskab med en kvinde (jeg formoder han ikke nødvendigvis kun er til kvinder). Den aggressive mand jager kvindekroppe alle steder og tager sjældent afvisninger særligt tungt, hvorfor han gladelig lader den opmærksomhedssyge kommende brud kaste ham rundt i sengen. Det hele handler om følge sit hjerte og gøre hvad der føles rigtigt for en selv. Hvilket for dig burde være undgå denne spillefilm.
Something Borrowed
clip_image001At vurderingen alligevel havner på hele tre stjerner skyldes udelukkende den absurde komik der opstår af de uvirkelige mennesker og situationer. De platte pointer vrides så ubehjælpsomt ud over kanten at jeg vitterlig griner. De tre hovedpersoner er fanget i et net af løgne og Rachel tvinges til at vælge mellem barndomsveninden eller kærligheden. Det hele er plat, urimeligt og infantilt til gengæld tager det to timer og ender helt oplagt! Alle film har product placements, nogle gange er det vulgært, men denne gang falder det næsten naurligt at de alle, altid, alle steder drikker Heineken øl.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har premiere d.d. og er sendt på gaden af SF Film der også har copyright på billederne. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment