401
Ludvig Holbergs stykke Henrik og Pernille afvikles under den åbne himmel med charme, overblik og glimt i øjet. Misforståelserne står som altid i kø, mens de forelskede hjerter lider og hovedpersonerne forvirrer sig selv. Den lykkelige slutning virker dog altid inde for rækkevidde, alt imens forviklingerne underholder publikum.

Scenografien er i alt sin enkelthed genial da den lange catwalk er den perfekte ramme til en historie der bølger frem og til bage mellem to sider i en kærlighedsaffære
383.
Socialmobilitet
Med herskabet bortrejst griber lakajen Henrik (Jens Jacob Tychsen) chancen for at stige i graderne og søge lykken i det fine selskab. Han har stilsikkert kopieret de mest skabagtige mænd fra overklassen og vrænger derfor lystigt ved enhver lejlighed. Beruset af sin succes med damerne fostrer Henrik en plan om øjeblikkelig velstand via ægteskab, men kvinden han mener, er besnæret, er blot en simpel tjenestepige iklædt lånte fjer. Pernille (Ann Eleonora Jørgensen) er hendes navn og hun lider af de samme forestillinger om økonomisk lykke som Henrik. Vi følger gennem stykket tjenestefolkenes falske romance og dets konsekvenser for alle parter og klasser.
400
De der bør fremhæves
Trine Appel er perfekt i rollen som overklassedukken Leonora, og det er en fryd at overvære hendes hidsige udfald mod den uretfærdige verden. Jens Jacob Tychsen stjæler din opmærksomhed med sin skurkagtige charme og skabagtige opførelse, men får dog kompetent modspil fra Ann Eleonora der som altid formår at bevæge sig yndefuldt i de tidligere så højagtede mastodontiske kjoler. Den enfoldige bondekarl Arv spilles af Thomas Bo Larsen, det bliver dog til mere gøgl end skuespil. Mens Jens Gotthelf til fulde mestrer rollen som hanrejen Leander og jeg så gerne rollen havde fået endnu mere plads i stykket.
393
clip_image001 Stykket og udførelsen er på alle måder klassisk sommerteater som vi kender det fra industriens have når Grønnegårdsteateret står ved roret. Hvor du i de trygge rammer let glemmer København udenfor murene og hengiver dig til fortidens kvaler med kærligheden og lykken. Solbjerg Højfeldt har med stor kyndighed tilpasset stykkets udtryk til vores nutid, uden at miste Holbergs charme eller periodens stil. Dog virker Arvs rygesekvenser mere som en rygepause for skuespilleren Thomas Bo Larsen end som noget naturligt i stykket. Det mindsker dog ikke stjerneregnen her fra, hvor mine fem stjerner især gives for scenografien, Trine Appel, Jens Jacob Tychsen og Ann Eleonora.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Samlet spille tid er 105 minutter. Stykket kan netop nu opleves ved Grønnegårds Teateret i Kunstindustrimuseets Have frem til d. 20. august. Mandag - lørdag kl.19.30. Jeg overværede stykket den 29. juni. Foto: Bjarne Stæhr. Instruktion og tekstbearbejdelse: Solbjerg Højfeldt. Scenografi og Kostumer: Birgitte Mellentin. Koreografi: Esa Alanne. Øvrige skuespillere er Sarah Boberg (Magdelone), Micahel Moritzen (Jeronimus), Lars Junggreen (Leonard), Anders Peter Bro (Notarius).
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment