404stor
Fanget mellem farverige pinde og plastspande udspiller de fragmenter af et skuespil skabt af fortidens gigant William Shakespeare. De unge vovehalse kaster sig uforknyt ud i strabadserne, der desværre ikke afvikles til min fornøjelse.

Der bydes på klassiske forviklinger og rænkespil udspillet i en tæt grøn eventyrskov nær Athen, hvor alferne anført af Puk (Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet) styrer slagets gang.

Via tre forskellige lege afsøges kærlighedens skyggesider og trængsle, hvorpå de forskellige spor sammenflettes med hinanden og sammenkøres mod en mere eller mindre sammenhængende afslutning. Den oprindelige historie har været inspiration for et hav af spillefilm, og stykket været fortolket på et utal af måder så mange i dag har deres fortrukne versioner. Jeg selv bekender mig hverken til det ene eller den anden, men må erkende at versionen der i disse dage udfolder sig ved Grønnegårdsteateret ikke faldt i min smag.
407stor
clip_image001Jeg fandt mange af fjollerierne formålsløse, og især Joachim Fjelstrup, Carl Christian Riestra Rasmussen og Christopher læssø blev misbrugt som pointer i disse. Jeg var til tider charmeret af Sofie Ancher Vea og Siir Tilif men synes ikke deres sammenstød virkede overbevisende. Skuespillerne har alle just afsluttet deres andet år på skuespilsskolen og forestillingen ”En Skærsommernatsdrøm” er såldes det eneste der står mellem dem og sommerferie. Det var i hvert fald følelsen jeg fik til premieren hvor få ting ramte rent, og det meste endte i uskyldige fjollerier. De otte nye morgendagens stjerner overbeviste altså ikke mig om deres evner som et kollektiv, men Esben Smed i rollen som Oberon fungerede for mig. Den barokke afslutning på alfernes fjantede lege i skoven fik mig også til at grine. Det kompenserede desværre ikke for helhedsoplevelsen der på trods af pudsige små søde detaljer som helhed ikke underholdte mig. Hvilket er den direkte årsag til de to stjerner.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Frede Gulbrandsen har stået for iscenesættelsen og sammen med Sofie Ancher Vea tekstbearbejdelsen. Katrine Altaparmakov for scenografien mens Karin Gille har stået for kostumerne. De otte skuespillere er Carl-Christian Riestra Rasmussen, Christopher Læssø, Joachim Fjelstrup, Esben Smed, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, Sicilia Gadborg Høegh, Siir Tilif og Sofie Ancher Vea.
Stykket kan lige nu opleves ved Grønnegårds Teateret i Kunstindustrimuseets Have frem til d. 16.juli. Mandag - lørdag kl.16.00. Jeg overværede stykket den 29. juni. Foto: Bjarne Stæhr.
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment