Trolljegeren_BD_packshot_salg
Med udgangspunkt i gamle nordiske børneremser og folkeovertro stables her en troværdig monsterfilm med trolde på benene. Indpakket i humor og filmreferencer vinder denne mockumentary dit hjerte og mine stjerner.

Troldeforvaltningen

Vi ved alle at Norges store skove er fyldt med sære og mytiske væsener, men de norske fjelde skjuler andet end krybskytter, bjørne og vandfald. Den norske stat har i årtier beskyttet sine borgere mod sandheden men da en gruppe ivrige journalist studerende via diverse omveje kommer på sporet af hemmeligheden er intet sikkert mere. Thomas, Johanna og Kalle får hurtig indyndet sig ved troldejægeren Hans der i et anfald af arbejdslede indfører de unge i hemmelighederne omkring de norske trolde og troldeforvaltningen. Indsmurt i ildelugtende troldefedt følger de Hans rundt i bjergene alt imens han fortæller sin historie og passer sit arbejde. Det er sjældent trygt, men heldigvis aldrig kedeligt.
troll-03
Pas på trolden er løs

Trolde jager føde og partnere i tusmørket og alle hader de kristne mennesker. Ultraviolet lys er dit bedste våben skulle du støde på en af disse kæmper, men selv bevæbnet til tænderne er det svært at vinde over disse kolossale monstre. Hvorfor du hellere bør holde dig langt væk fra de norske fjelde .
troll-01
Ekstra materiale

Filmens flotte monstre nydes bedst i HD og widescreen. Underteksterne findes på dansk, svensk, norsk og finsk. Ekstra materialet består af nytteløse ting som ”billedegalleri” og ”Improvisationer og bloopers” det er de ”slettede scener” og ”forlængede scener” du bør kaste dig over. Hvis filmteknik har din interesse er ”Visuelle effekter” også et gennemgik værd.

clip_image001 Blair Witch Norway
Hvis ikke du fik set filmen på dette års CPH PIX opfordres du til at indtage filmen i blu ray udgaven. Selvfølgelig er der en masse elendige håndholdte sekvenser, men troldene selv fortjener den bedste visuel fremvisning du kan fremtvinge på dit husalter. Hvis du alligevel tumler rundt til Roskilde festivalen vises filmen også her.
Mockumentary film er fiktion serveret som sandheder indpakket i genren klassisk dokumentar. Men filmen de tre studerende her får skabt minder dog mere om det slutresultat tumperne fra gyserfilmen ”Blair Witch Project” opnåede. Blot med den store forskel at ”Troldejægeren” ikke prøver at være alvorlig. Humoren er skæv og til tider kulsort, de norske hemmeligheder er mange og fejlene endnu flere. Det er svært at tage alvorligt men filmen er seværdig og stilen er gennemført, hvorfor jeg trygt kaster fem stjerner efter den.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen er udgivet af SF Film A/S der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Samlet spilletid er 99 minutter. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment