Love-and-Other-Drugs2
Dette er en rodet romantisk komedie der hverken formår at være overbevisende eller morsom. Til gengæld rammer den 90erne rent og miljøbeskrivelser er filmens store styrke. Der er enkelte kiksede situationer der vitterlig får dig til at smile, men for det meste sidder du tilbage med en flad fornemmelse. Duoen der er udset til at bære filmen er flankeret af skuespillere der normalt præsterer bedre, men skylden for fiaskoen er dog udelukkende instruktørens (Edward Zwick).
love_and_other_drugs_16
De blå piller
Upåagtet det faktum at depressive mennesker har det elendigt hver eneste dag, og derfor er et oplagt marked for medicinal industrien, er der i 90erne et langt større og uopdyrket marked. Som afdækkes via potenspillen viagra. Erektionen der sikres via kemi er en vaskeægte succes fra første dag og medicinsælgeren Jamie (Jake Gyllenhaal) skovler derfor penge, kvinder og berømmelse ind takket være de små blå mirakler. Desværre for ham er han hovedkuldsforelsket i den humørsyge Maggie (Anna Hathaway) der med det elendige helbred og store sexlyst suger hans tid, penge og kærligheden væk.
love-and-other-drugs-movie-photo-04-e1289898089740-550x368
Fragmenter der skaber spørgsmål
Kærlighedshistorien er lånt fra ”Jack and Jill vs. the World” mens filmens vellykkede åbningsscene kunne være hentet fra komedien ”The 40 year old virgin” mens angrebet på medicinalbranchen genkendes fra et hav af andre amerikanske emnefilm. Men selv hvis du aldrig skulle have set disse il denne film ikke virke vellykket. For hvorfor skal vi tale om Viagra når det hovedpersonen har brug for er hash? Hvorfor skal vi fokusere på medicinalbranchen når instruktøren kun bruger det til at fremstille sælgerne som børshajer fra ”Wall Street” filmen? Hvorfor skal handlingen udspille sig i midt 90erne? Hvorfor skal lægerne fremvises som nogle gamle liderbukse uden noget mål i livet?
love-and-other-drugs-4
clip_image001[4]Jeg har tidligere anmeldt en Western der bestod af sammenklip fra to vidt forskellige TV-film, som skaberne sidenhen syntes kunne sammenflettes til en samlet spillefilm til DVD markedet. Jeg mistænker Love & Other Drugs for lidt det samme. For der er tydeligvis flere forskellige spor i filmen der ikke rigtig udforskes eller sammenkædes med hinanden. De afspilles blot i en tilfældig rækkefølge således du sidder tilbage med et fragmenteret billede af op til flere spillefilm. Det kan også være instruktøren vitterlig synes han har skabt en romantisk komedie der formår at forene kritik af medicinalindustrien med letbenet komik og barske historier fra sygesengen. Coveret prydes da også med citater fra flere biografanmeldelser der ud fra antallet af stjerner alene, mere end antyder, at jeg måske er ene med forargelsen over hvor ringe denne film er! Der er heldigvis ikke noget ekstra materiale hvorfor vurderingen forbliver på hele to stjerner. Der alene gives for Jamies ynkelige lillebror (Josh Gad) og filmens vellykkede indledning.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Undertekster tilbydes på dansk og engelsk. Lydsporet er engelsk og gengives i dolby digital 5.1 mens de 112 minutter film med fordel kan afspilles i formattet 16:9. Filmen er udgivet af FOX Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment