tuckerdalevsevil11
Kultursammenstødet i Tucker & Dale er så kraftigt at de fleste må lade livet. For selvom fordommene blomstrer lystigt alt imens økseskaftet ivrigt svinges, er der reelt tale om banale misforståelse og en seriøs omgang xenofobi.

Mænd af den rette støbning
Tucker og Dale har investeret deres formue i et forladt og faldefærdigt træskur langt væk fra civilisationens trygge rammer. Men inden de rigtig får påbegyndt istandsættelsen er de rodet ud i en blodig konflikt hvis årsag og forløb ikke giver megen mening for de to bonderøve. Teenagerne er til gengæld bevæbnet med de rigtige fordomme, og en stålsat psykotisk leder, hvorfor konfliktens eskalering er uundgåelig. Snart er Tucker og Dale overbevist om de unge tilhører en sindssyg selvmordssekt……….
Tucker-and-Dale-Vs-Evil-Film-Still
Skinny dipping
Vi er mange der elsker horrorfilmene for de kreative aflivninger af deres himmelråbende idiotiske deltagere, iklædt de karakteristiske stramme toppe. Det bedste ved genren er dog at uanset om du kun har set en enkelt slasher film, eller elsker genren, så ved du at de der drikker, begår hor, bander eller indtager stoffer dræbes. Du ved at så snart gruppen deles dør de svage. Du ved at det er dumt at undersøge mærkelige lyde i kælderen, udhuset eller loftet. Det er ligeledes idiotisk at tage på telttur i øde skove der kun er kendt for fortidige massemord med løse ender.
dale_tucker_vs_evil_movie_image_alan_tudyk_tyler_labine_01
Ondskabens vugge
Parodierne er selvfølgelig mange, men Tucker & Dale er den første morsomme spillefilm der både formår at gøre nar og samtidig være tro ved universet. Ved at sammenkøre publikums fordomme og genrens stereotype karakterer får instruktør og manuskriptforfatter Eli Craig skabt et definerende univers der ubesværet kan udforskes på kreativ vis.
a6b6acbde2ed73a6d022eefe20ba12d3
clip_image001Jeg synes filmen er en vaskeægte succes, jeg grinede ofte og længe over sammenstødene mellem bonderøvene og studenterne. Forløbet følger reglerne men udfaldet er alligevel ganske anderledes end i slasher filmene. Med fokus på misforståelser og manglende kommunikation får vi afviklet en drabelig konflikt uden det bliver andet end morsomt. Filmen taber desværre lidt pusten hen mod det endelige opgør, og trådene samles måske lidt for pænt. Vurderingen havner derfor på fem skrøbelige stjerner der især gives for Alan Tudyk og Tyler Labine der er perfekte i hovedrollerne som Tucker & Dale. Ligeledes skal filmens kreative mennesker roses for deres flotte lig, mens manuskriptet af Eli Craig og Morgan Jurgenson kun kan skamroses.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Filmen er udgivet af SF Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Filmens 89 minutter har undertekster på dansk, norsk, svensk, finsk og det eksotiske sprog islandsk. Lydsporet er engelsk og gengives fint dolby digital 5.1, mens billedesiden skuffer lidt. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App

Comment