POTICHE-TROFAEFRUEN_STILLS_otherGLOacc__3
Potiche flyder over med patriarkalske guldkorn fra dengang verden endnu gav mening (for os mænd). Da rygning ikke var et spørgsmål om tilladelse, men blot afhang af ens cigaretbeholdning. Vi er tilbage til dengang klassekamp fortsat blev udkæmpet med nævnerne, og kvinder var noget man tog for givet, og når man ville.
POTICHE-TROFAEFRUEN_STILLS_otherGLOacc__6
Kvindekampen anno 1977 Frankrig
Denne franske komedie udspiller sig i slut 70erne med husmoderen Suzanne Pujol i hovedrollen. Men på trods af fokus på kvindekampen er der ikke tale om socialrealisme eller samfundsdebat. Det er i stedet et stærkt kvindeportræt tilsat komedie, romantik og selvrealisering
POTICHE-TROFAEFRUEN_STILLS_otherGLOacc__1
Årtiers kedsomhed brydes først da ægtemanden (Fabrice Luchini) må tilbringe flere måneder væk fra familievirksomheden under lægeligt opsyn. Endelig kan hustruen (Catherine Deneuve) træde ud af skyggen, rollen og fængslet. Starten er måske usikker men hurtig nyder hun ethvert sekund, og paraplyfirmaet blomstrer igen op under hendes kreative ledelse. Men hvad skal der ske når patriarken er rask?
POTICHE-TROFAEFRUEN_STILLS_otherGLOacc_
Klassisk Fransk Film
François Ozon har skrevet manuskriptet og instrueret filmen. Der endnu en gang bygger på et teaterstykke, men modsat de foregående succeser (8 Women og Water Drops on Burning Rocks) er resultater her lidt blandet. Nogle vil utvivlsomt se filmen som en hyldst til fortidige bedrifter, og elsker man genren vil denne film 
ganske givet også være et hit.
POTICHE-TROFAEFRUEN_STILLS_otherGLOacc__5
clip_image001 En anden vej?
De 103 minutter kunne dog efter min mening sagtens have været klippet ned til en halv times kortfilm i stedet. Faktisk ville budskabet have vundet betydeligt ved et sådant kunstgreb, for pludselig ville den genkendelige filmfortid fremstå lidt frisk og kæk. De mange klokkeklare hentydninger, den svulstige filmnostalgi og de talrige referencer dræner Potiche for selvstændigt liv. Mine tre stjerner gives derfor for de vellykkede chauvinistiske jokes, Catherine Deeuve og Fabrice Luchini sammenspil. Mens de øvrige stjerner mangler pga. gentagelserne, og den deraf langsommelige realiseringen af de oplagte konklusioner. Filmen har charme, sjæl og lune, men desværre er det ikke blot handlingen der hører til i 70erne.

Af Thor Kristjan Kidmose.

 
Filmen har premiere d.d. i Grand, Dagmar, Empire, Kinopalæet, Øst for Paradis, Metropol Århus , CafebiografenOdense, Gentofte og Holte. Scanbox har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment