sara-blaedel
Underholdning ønskes
Jeg opfatter generelt krimier som god underholdning. For min skyld behøver de ikke indeholde stor prosa eller prøve at besvare livet store spørgsmål eller forklare hvorfor mennesker opfører sig som de gør. Jeg er godt tilfreds med et mord eller to og et plot, der får siderne til at vende sig selv mens det løber mig koldt ned af ryggen. Er dette tilmed krydret med en opdager (politimand/kvinde, journalist eller lignende) med et alkoholproblem, et fortidstraume eller andre socialt hæmmende og tabubelagte særheder føler jeg som regel rimeligt godt underholdt.
De rigtige bestanddele
Sara Blædels ”Dødsenglen” virker på overfladen som en krimi, der vil kunne gøre netop dette – at underholde. Plottet indeholder i al fald mange af de ”rigtige” ingredienser. En stenrig, kendt erhvervsfamilie præget af interne intriger og griskhed. Et forsvundet, sagnomspundet glasikon i milliardklassen. Et selvmord der viser sig at være et mord. En morder, hvis omgang med silikone og kvindekroppen, ville gøre selv den mest garvede plastikkirurger grøn af misundelse. Kort sagt ”Dødsenglen” virker til at have det hele og lidt til.
Den udanske morder
Alligevel bliver bogen aldrig helt fængende eller specielt interessant. Allerede meget tidligt i bogen havde jeg svært ved at tro på plottet. Det kan være fordi handlingen finder sted i Danmark at jeg ganske enkelt har svært ved at forestille mig en morder, der udstopper døde kvinder i sin high tech kælder et sted på Sjælland (selvom danske Lundin selvfølgelig ikke var den mest normale morder). Det kan også være fordi personerne aldrig rigtig bliver til rigtige levende eller vedkommende.

clip_image001Louise Rick mor og opdager på fuldtid
Som i de fem foregående bøger er det Louise Rick fra drabsafdelingen, der er bogens omdrejningspunkt. Louise er alenemor til et adoptivbarn med problemer i skolen, og skal samtidig tackle et krævende og stressende job som efterforsker og forhandler. Hun burde, hvis hun var et nogenlunde normalt, dødeligt menneske være på sammenbruddets rand. Det bliver hun da også beskrevet som, men det bliver aldrig til andet end en beskrivelse. Hendes person virker derfor flad og det gør det praktisk talt umuligt at indleve sig i hendes verden. Louises journalistveninde Camilla havner også i denne bog, helt tilfældigt, midt i begivenhedernes centrum og må, også denne gang, kæmpe med sit evige dilemma om hun skal sælge sin sjæl til dagspressen eller ej. Har man læst bare én af de tidligere bøger er begge dele efterhånden både utroværdigt og trivielt.
Jeg giver ”Dødsenglen” to stjerner. Som sagt tegner bogen på overfalden til god klassisk krimiunderholdning, men de gode intentioner bliver aldrig helt fulgt til dørs og slutresultater skuffer derfor.

Af Tina Sig Olesen.

Du kan Læs mere om forfatteren her. Bogen er på 309 sider og udgivet af forlaget ved Art People. Har du købt DØDSENGLEN og vil gerne have en gratis lydbog? Så send en mail til tiwe@artpeople.dk med din kode og hvilken bog du helst vil have. Så sender vi et link til download til dig. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment