Jogvan_Isaksen_Metusalem
Jógvan Isaksens har skabt en ganske charmerende lokal forankret krimiserie med Hannis Martinsson, og Færøerne, i hovedrollerne. Metusalem hedder det seneste bind der åbner op for koldkrigs traumer og hemmeligheder.
Søg, og du skal finde!
Som en bonderøv med et globalt udsyn vælter Hannis rundt mellem ølflasker, sjusser og ledetråde. Stilen er sjældent elegant, men manden finder dog altid svarene og får endda til tider æren. Det er dog ikke let at være privat opdager på Færøerne hvor alle kender hinanden, eller i det mindste ved hvem de er, og ingen kan tro noget ondt om deres egne landsmænd. Det betyder nu ikke, at mord ikke begås , eller at onde mennesker ikke beboere øerne.

Mysteriet -
 blot en skal
Fundet af et næsten 50 år gammelt skelet, med endnu ældre knoglerester, er udgangspunktet for vores historie. Mysteriet optrevles i vanlig stil, men denne gang er det ikke opklaringsarbejdet der er interessant. I stedet er det forfatterens hensigt at rode rundt i den kolde krig. Så vi får masser af viden om militær baser, NATO, danske PET og  diverse spionskandaler. Krydret med massevis af kommentarer om både Danmark og Færøerne, glider det hele ned med noget brændevin og god vilje.

Danmark har som alle andre småstater mange hemmeligheder og få professionelle agenter. Hvorfor det meste er klassificeret strengt fortroligt, og som oftest bortkommer i vores arkiver når nogle søger svar. For min indre historikere var det derfor interessant at læse om sammenstødet mellem den britiske trawler og danske fregat Red Crusader og Niels Ebbesen. Jeg har hidtil kun forbundet de danske koldkrigs hemmeligheder i Atlanten med Grønland.

clip_image001Der er massevis af venlige spark til de danske koloniherrer i bogen, og endnu flere sarkatiske kommentarer over den lokale folkesjæl. Flere pointer ryger dog forbi mig idet jeg ikke kender Færøerne, eller dets historie godt nok. Regionale jokes, henvisninger til gamle folkeviser og færøsk kollektiv erindringer udgør her vildsporene for mig. F.eks. forstår jeg godt vitsen når en færing stolt fremhæver at han i Danmark bliver opfattet som Bornholmer, men misser hentydninger om fjeldklatringer, fåretælle og betydningen af ølklubber. Metusalem er for mig en anderledes guidebog om et lille folk, et stolt land og isoleret ørige. Fyldt med selvironi, selvudlevering og humor.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Metusalem er den fjerde bog på dansk i Jógvan Isaksens krimiserie om den færørske journalist Hannis Martinsson. De 259 sider er udgavet af forlaget Torgard. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment