DF-03112
Når du er faret vild hjælper det ikke at vide hvor du skal hen, eller hvor du kommer fra. Dette er den smertefulde historie om Walter Blacks vej tilbage til livet. Der er fyldt med rundkørsler, blindgyder og forkerte beslutninger.

Desperate times call for desperate measures
Walter Black ( Mel Gibson) har været deprimeret så længe at ingen husker hvordan familielivet var før, men alle savner manden han var. Desværre kan Meredith (Jodie Foster) ikke længere få sig selv til at håbe på forbedringer og vælger at beskytte børnene i stedet. Bortvist fra de trygge rammer og fortidens lykkelige minder drukner Walter sit lave selvværd i alkohol, hvilket fører til flere selvmordsforsøg. Det er da han rammer bunden på alle tænkelige måder at en løsning tilbyder sig, desværre kan desperate mennesker ikke selv vælge, de må blot gribe chancen der byder sig. For Walter er det en hånddukke der ligner en Bæver, der skal forandre alt for evigt.

DF-01040

clip_image001 Sammenspillet mellem Jodie Foster og Mel Gibson er virkelig godt, og man ærgres over det fåtal af film de har lavet sammen. Tonen i filmen svinger mellem den sorteste sarkasme, over følsomme øjeblikke til pinefulde oplevelser. Hvorfor man til tider bliver i tvivl om instruktørens hensigter, men det heldigvis ikke en feel good komedie Jodie skaber. Det er i stedet en vellykket tragiskkomisk historie om et knust menneske der efter bedste evne forsøger at finde sig selv. Mel Gibson er eminent i rollen, og det klæder ham at være den skrøbelige, den passive, den ugidelige og usle. Mine fire stjerner kastes velvilligt efter filmen, og havde fokus været skarpere havde jeg gerne tildelt flere.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Filmen har premiere d.d. du kan se mere om filmen her. Nordisk film har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment