b12
Verdensbefolkningen er med et blevet reduceret til fødekilde for zombierne. Pludselig har vi ikke længere magten over gader og stræder. Din bedste ven bør være et håndvåben med lyddæmper. Det er nu verden giver dig muligheden for at vise om du er en helt eller et dumt svin. For Rick Grimes er valget oplagt…….
b2
Visuelt imponerende

Sendefladen er fyldt med ligegyldige TV serier og man overvejer ofte hvor elendigt det der kasseres måtte være. Det er dog ikke din første tanke når du ser ”The Walking Dead” i stedet undrer du dig over hvorfor noget så kedeligt har så dan en flot visuel (dyr) flade. For serien er fyldt med visuelt imponerende mordofre og vanvittige flotte zombier. Serien har ligeledes mange store actionsscener med eksploderende biler og dyre udendørs optagelser. Her er altså ikke tale om en monsterfilm på lav budget fra en filmnørds garage – i stedet er der tale om en zombienørd der har overbevist de rigtige branchefolk om det kloge i slavisk at følge en tegneserie (af Robert Kirkman) som manuskript til en TV serie! Nørden (Frank Darabont) er undskyldt, mens branchefolket (AMC TV) burde skamme sig. Skuespillerne har sikkert blandede meninger om projektet, men alle har de regninger der skal betales og det er trods alt ikke porno.
b1
Kronologisk kedsomhed

De to Blu Ray skiver rummer seks afsnit, hvor det første har næsten spillefilmslængde. Udgivelsen har derudover 1½ time ekstra/bonus materiale. Til sammen påstår coveret det tager 383 minutter, det føles dog meget længere. Det skyldes udelukkende de seks afsnit hvor intet (nyt) sker, til gengæld indeholder ekstramaterialet mange udmærket sekvenser. Jeg holdte især af ”Hanging With Steven Yeun”, ”Zombie School” og ”Zombie Make-Up Tips”. Intet menneske har behov for at se det dræbende kedelige “Convention Panel With Produceres” - der faktisk er kedeligere end ekstrasekvensen med producere der spiller Trivial Pursuit mod hinanden i en lille evighed, på udgivelsen ”Family Guy - It's A trap”!
b9
Komapatientens hævn

Vores helt (Andrew Lincoln) vågner fra en koma til en verden befolket af Zombier. Det tager dog ikke meget oplæring før han har styr på hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Bevæbnet med sherifstjernen og sit mandsmod indtages lederrollen straks blandt en gruppe overlevende. Hvorpå zombier dræbes i flæng og gruppeudviklingen blandt de overlevende følger samme spor som vi kender fra serien ”Lost”. Der sker med andre ord ikke rigtig noget, alt imens tiden går og vi ved dommedag er nær.
WalkingDead_BD_flatpack_salg (1)

clip_image001 Flotte effekter, flotte zombier, flotte ofre og kedelige afsnit. Baggrunden er til tider episk mens indendørsscenerne ligner serieproduktioner fra 80erne. Helten ligner en tegneseriefigur (for meget) og gruppen omkring ham er som en dårlig reklame for United Colors of Benetton. Dette er første sæson af en TV serie nogle burde have stoppet for længe siden. Tegneserien bag TV serien har blot sådan en loyal fanskare at det åbenbart er kommercielt rentabelt at spytte flere afsnit ud. Jeg er stået af, og forbander det faktum jeg har set alt på denne udgivelse. Den fortjener ikke to stjerner, men det gør skuespilleren Steven Yeuns.

Thor Kristjan Kidmose.

 
Udgivet af SF Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Lydsporet er DTS HD 5.1 og DTS HD MA 7.1 hvilket betyder fantastisk lyd skulle du have det rette hardware! Undertekster er mulige på dansk, svensk, norsk, finsk og det eksotiske sprog Islandsk. Billedsiden er fuld HD i widescreen format = rigtig flot. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment