1360
Uhyggen flimrer lige under overfladen, men ingen af historierne formår desværre at skræmme mig. Bogen byder dog på flere gode tiltag, ideer og løsninger. Men med så mange bidrag kan udgivelsen ikke undgå at blive ujævn og svingende, og de fjorten noveller svinger ikke blot i længde, stil og sprog. De svinger også gevaldigt i kvalitet.

Tretten af historierne er udvalgt på baggrund af en skrivekonkurrence afholdt af Tellerup, i samarbejde med flere online bogsider. Mathias Clasen har som redaktør dels udvalgt de trykte noveller, skrevet forordet og vedhæftet nogle generelle betragtninger om og over genren (dansk) horror anno 2011.

Problemerne

Der er flere strukturelle ting ved udgivelsen jeg finder uheldige. Clasen forvilder sig til en sammenblanding af kvantitet og kvalitet i forordet. Men det er afsløringen af hver eneste point i forfatterpræsentationerne jeg finder mest uheldig og irriterende. Hvorfra den sidste novelle kommer, eller hvordan den er udvalgt som ”bonusnovelle”, fremgår ikke af udgivelsen? Mens min indsigelse mod den ”forsimplede” version af Darwinisme som der redegøres for til sidst i bogen, som altid går på fejlslutningen – ”Den naturlige udvælgelse” (der er et cirkelargument der ikke kan modbevises eller efterprøves = elendig videnskab).

Betragtninger og fragmenter af kritik

Gamle Minder” af Michael B. Hansen kunne sagtens have udviklet sig til noget rigtig makabert havde historien fået mere plads. Pia Valentin Lorentzen har i ”Kun en drøm?” godt greb om uhyggen men får ikke hevet overraskelsen helt i land. ”Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen ville fungerer godt som en uhyggelig kortfilm. Esther Rützou historie ”Kun Edderkopper” begrænses af sammenfaldene med en gammel Science Fiction historie af Niels Erik Nielsen. Nick Clausen og Martin Schjönning har begge fremragende begyndelser, mens Henrik Einspor, Nikolaj Højbjerg har gode ideer. Nicole Boyle Rødtnes er ikke bange for nedbrud af sikre og velkendte rammer men mangler et formål med uhyggen. Teddy Vork glemmer helt uhyggen men har et godt greb om det tragiske. Freddy E. Silva vil kunne skabe stemningsfyldte manuskripter til film og computerspil, mens det brugte billedsprog er for tungt til læsning.

De udvalgte

Skrivekonkurrencen affødte hele 148 novellebidrag, der ud fra kriteriet om hvad redaktøren ville give penge for at læse blev beskåret til tretten. Skulle jeg benytte det samme kriterium på de udvalgte der endte i denne bog, ville Michael B. Hansen, Sonja Kjeldsmark, Pia Velentin Lorentzen, Lars Ahn Pedersen, Esther Rützou, Thomas Strømholt kunne tjene penge på mig. Jeg tør endda godt erklære ”Jeg fremsætter en erklæring” af Strømsholt er udgivelsens bedste.

clip_image001Enkelte af udgivelsens bidrag kunne med det rette modspil og samspil udgives som selvstændige horror historier. Det er dog ikke tilfældet for alle, hvilket er den direkte årsag til den samlede vurdering kun havner på tre stjerner. De 286 sider bød ikke på mange gys, eller originale ideer, til gengæld var de fyldt af fortællerglæde og en higen efter uhyggen. Gys, gru og splat har alle dage tiltrukket unge læsere og fordomsfulde alvorsord fra voksne smagsdommere. Men over de sidste 30 år har genren vundet mange sejre, og fanskaren vokser eksplosivt både nationalt og globalt. Gode historier vil altid vinde indpas uanset genre, oprindelse eller inspiration. Hvilket denne udgivelse til fulde understreger.

Af Thor Kristjan Kidmose.

 
Udgivet af forlaget Tellerup. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment