Pic_1_2_2011_1_36_SkylineDVDkeyart
Monstrene er lånt fra andre actionfilm, mens alle skuespillerne er importeret fra nutidige amerikanske Tv serier. Historien er fundet i actionfilmenes urhav, mens dialogafviklingen er lånt fra 70ernes B-film. Der er tale om en vaskeægte misfornøjelse af en spillefilm. Skyline er til gengæld en visuel fornøjelse når det kommer til sammenstød mellem de onde og de dumme (hovedpersonerne).
Pic_1_2_2011_3_18_8A83_TP02_00036R
Forhistorie, mening og formål kendes ikke men invasionen fra rummet udgør filmens omdrejningspunkt. Vi oplever det hele fra en penthouse lejlighed i Los Angeles. Skabningerne fra det kolde rum efterlader få overlevende på jorden, men vores hovedpersoner mener nu alligevel de har en chance. Dels har de et håndvåben, samt en fast overbevisning om at væsenerne ikke kan lide havet! Vi følger gennem hele filmen gruppens indædte, men direkte idiotiske, overlevelseskamp mod havnen. I klassisk horrorstil opsplittes gruppen flere gange med dødelig udgang for de fleste.
Pic_1_2_2011_1_49_8A83_FC_0100 
clip_image001Den ufattelige høje vurdering på to stjerner skyldes udelukkende rumvæsenernes flotte skibe og flydende bevægelser. Selvfølgelig er de lånt fra ”The Matrix” ” Independence Day” ”The Mist” og ”Starship Troopers” men de er alligevel imponerende. Filmen savner B-filmenes charme, men enkelte dødsscener rammer alligevel genren rent. Instruktørene kan tydeligvis ikke beslutte sig for hvilken genre, stil eller historie de ønsker at forfølge. Hvorfor slutningen bl.a. er ufattelig elendig og forudsigelig! Der er ikke mange grunde til at se filmen, til gengæld er der ikke noget ekstra materiale der forlænger pinen.

Af Thor Kristjan Kidmose

 
Undertekster på dansk, norsk, svensk og finsk. lydsporet er engelsk og forefindes både i DTS og Dolby digital kvalitet. Filmen ser bedst ud i 16:9 formatet og Blu Ray udgaven er mærkbar flottere end DVD skiven. Nordisk Film har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Samlet spilletid 89 minutter. Rolleliste:Eric Balfour: Scottie Thompson: Brittany Daniel: Donald Faison: David Zayas.

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment