coverEks
Via renskurede hænder og remser om danske købstæder skulle det grønlandske folk opkvalificeres til danskere. Indsatsen blev målrettet ungdommen, der via udvalgte mønstrebrydere skulle hive sig selv fri fra tuberkulose, arbejdsløshed og hedenske uskikke. ”Eksperimentet” blev det kaldt, og var en omgang storstilet social ingeniørkunst tilsat lige dele idealisme, kynisme og racisme.
over3
Tilgiv os vor skyld…

De danske syndere i Grønland er som en lang liste over klassiske kolonimagtovergreb, der alle udspringer af den hvide mands arrogance, uvidenhed og racisme. I filmen ”Eksperimentet” springer vi tilbage til 1950ernes funktionelle sociale ingeniørarbejde. Dengang børnehjemsbørn var legale forsøgskaniner for medicinalbranchen, og ugifte kvinder i ulykkelige omstændigheder skammede sig, alt imens homoseksualitet var en sygdom. Det var dengang man fortsat troede den ”hvide mands byrde” var lederskabet af verdens ”primitive folkeslag”. For da det Grønlandske folk skulle blive dansk blev der ikke sparet på andet end medmenneskeligheden. For nu skulle disse primitive indianere endelig lære at spise med kniv og gaffel, synge dansk og beherske kunsten at konversere

over2

Et land, et folk, et sprog
Den kvindelige forstanderinde Gert (Ellen Hillingsø) påtager sig stolt opgaven at forvandle de 16 grønlandske børn til rollemodeller. Hendes ambitiøse og idealistiske tanker overstråles kun af den blind tiltro hun har på egne evner. De 16 udvalgte børn har alle været omkring plejefamilie i Danmark, men har derudover ingen specielle forudsætninger for succes. Gert ser dog et lys i pigen Karen, hvis karakterer placerer hende på linje med de danske børn. Karen får derfor specialbehandling alt imens de øvrige børn udsættes for et hæsblæsende træningsprogram i kamp for folket, landet og ikke mindst Gert.

Instruktøren Louise Freidberg formår ikke blot at afvikle historien uden det bliver en tårevæddet omgang følelsespornografi men hun gør det også uden at dæmonisere Danmark. Med fokus på Gert og hendes kamp for børnene bliver de danske overgreb, fejltagelser og racistiske antagelser et biprodukt af historien.

over1

clip_image001
Det sociale eksperiment fejler på alle punkter. Børnene mister deres eget modersmål og får aldrig en uddannelse. I stedet er de dømt til at vokse op som dansktalende turister i deres eget land. Fremmede overfor dets traditioner, historie og udfordringer. Der kan fremvises som glansbilleder når Danmark har behov for det, men på ingen måde gyldige medlemmer af hverken Grønland eller Danmark. Assimilation af børnene fejlede totalt, og et fåtal har haft lyst til at påtage sig ansvaret. Ellen Hillingsø er fænomenal i rollen som den stålsatte idealist. Kurt Ravn er perfekt som den danske skolelærer og han formår fint at fremvise datidens menneskesyn uden det bliver karikerede eller ensidigt. ”Eksperimentet” er andet end visuel skamfølelse, det er en fremragende spillefilm.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(16549744)a(1913579)

Filmen er udgivet af Sandrew Metronome der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Ekstra materialet udgøres af en serie slettede scener der alle er et kik værd, men på ingen måder savnes i filmen. Filmen kommer med undertekster på dansk, dansk for hørehæmmede, Engelsk og Kalaallisut. På trods af det faktum Blu Ray skiven giver dig billedekvalitet i HD og lydspor i DTS kvalitet er der ingen teknisk grund til at købe denne frem for en DVD med dolby digital lydspor. Samlet spilletid 89 minutter.
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment