1540259
Tigre, tatoveringer, hæsblæsende flugt og jagten på det helt rigtige, er opskriften på fortællingen om den forældreløse Maj og hendes onkel Tato-sonny. En godmodig stor mand der holder af Maj på sin helt egen måde. Dette er en fænomenal fortælling om det at finde sig selv, både som voksen og barn. Onkel Sonny er meget fokuseret på at en tatovørbiks ikke er et sted for en lille pige at vokse op, men i sidste ende må han erkende at det egentlig ikke handler om hvor man vokser op, så længe der bare er masser af kærlighed.

Handlingen
En helt almindelig dag kommer Maj til at tegne børnetegninger med Sonnys tatovørpen, på et af de store brød fra motorcykelklubben Tigrene, dog heldigvis uden at han opdager det, tror Sonny og Maj. Men pludselig dukker hele klubben op, og de må stikke af på Sonnys knallert. Hvorefter historien udvikler sig til en hæsblsende road movie for børn. Under flugten forvilde Maj sig væk fra en sovende Sonny, men da hun modtager hjælp af en en lille hidsig alf kommer hun først på afveje. Vi møder derfor i selskab med Maj “Filihunkat, kanonkongen & Brutalis”, der ejer et cirkus.  Maj synes dog ikke livet i cirkus er sjovt , for onkel Sonny bliver så mærkelig. Maj stikker derfor af for at finde sig en ordentlig familie.

tigre og tatoveringer

Maj & Onkel Sonny
Karaktererne i fortællingen om Maj og Onkel Sonny er fortalt utrolig levende, som var de to helt almindelige mennesker fra tatovørbiksen nede på hjørnet. Specielt karakteren Sonny er dejlig, idet han beskrives som et meget hjertevarmt, sødt og roligt menneske der måske ikke gør tingene helt efter bogen. Vinklen for fortællingen er barnets naivitet, hvilket gør turen rundt i gaderne bag på knallerten, mødet med alfen og cirkuset endnu bedre. Naiviteten blandet med den stærke streg gør historien overbevisende og man kan som læser virkelig føle med Maj og nyde hendes fantasi og barnlige glæde ved livet. Der skinner igennem på den troværdige måde.

Karla von Bengtson
Illustrationerne af Karla von Bengtson, og er begået så genialt at bogen sagtens vil kunne ”læses” af den yngre målgruppe. Der fortælles i billederne både bihistorier og hovedhistorien, hvilket gør det spændende at gå på opdagelse i billederne – hvad enten du er på læse eller kigge holdet. Specielt tegningen af mødet med cirkuset er dejlig, da tigeren, som er en meget stor tiger, fylder næsten hele billedet. Dette giver en fornemmelse for at denne tiger ikke er en hvilken som helst tiger, men en meget meget stor en af slagsen, mens lille Maj står og kigger lidt betuttet på dette store dyr. En dejlig måde at illustrere barnets oplevelse af dette prægtige og frygtindgydende dyr på.


clip_image001Da historien handler om en tatovør er det meget naturligt at der bagerst i bogen findes tatoveringer i stort antal. Der er tænkt over at der skal være mange og de skal være ens så både lillebror og storebror kan få. Det er en dejlig gimmick som giver selv den voksne lyst til en lille hjemmelavet tatovering. Som læser drages man af det gennemførte univers, og får lyst til at høre mere om aparte familie. Bogen kan derfor varmt anbefales til tween målgruppen og dens seje forældre.   Med andre ord: dette er en fantastisk fortælling som henvender sig til børn og barnlige sjæle der er til skæve historier med et skær af virkeligheden over sig. Den er underholdende og fængende men vigtigst af alt giver den dig lyst til at læse mere , hvorfor den får fem ud af seks mulige stjerner.

Af Kamma Luise Rodian
Tigre & Tatoveringer af Karla von Bengtson og Anne-Marie Donslund, illustrationer af Karla von Bengtson, baggrundsdesign Benny Box. Udgivet af forlaget Carlsen udgivet 2010 60 sider.Findes også som film, se mere her. Hvis du har en Nokia telefon kan du nu følge anmeldelserne fra forbrugermania på din mobil via denne app.

Comment