Front
Jeg har altid har haft en forkærlighed for Jamie Oliver og hans måde at lave mad på. Hans begejstring og energi er direkte smittende, og fra første gang jeg så ham på tv, har jeg haft lyst til at give mig i kast med nogle af hans opskrifter på samme iltre og gå-på-modsagtige facon.

Vi kan alle lære at lave mad
Sandheden er dog at jeg ikke er jordens dygtigste kok, og har slet ikke samme umiddelbare tilgang, eller spontane fornemmelse for, hvad der gør en ret god. Opskrifter er derfor hvad jeg har brug for. Helst udførlige og med billeder, så jeg kan se (hvor)når jeg laver noget forkert. Og her er det, at Jamie Olivers ”Alle kan lære at lave mad” kommer til sin ret.
Bedre mad til Briterne
Jamie Oliver kæmper en brav kamp, for at få især briterne til at spise sundere mad. Som han selv siger, så er England midt i en ernæringsmæssig krise, ikke fordi der ikke er mad nok, men fordi de fylder sig selv med den forkerte slags.

Hans kampagne går kort sagt ud på, at briterne skal lære at lave god og billig mad med de råvarer de har til rådighed, og så lære dem fra sig! Ideen er, at så vil flere og flere efterhånden lære de gode retter, og på den måde stille og roligt få bragt den nationale sundhed på rette køl igen.

Selve bogenOpskrift 1
Selve bogen er solidt bundet ind med godt slidstærkt papir, og egner sig derfor til at ligge på køkkenbordet mens man springer frem og tilbage mellem kødgryder og forberedelse. Det hele er skrevet med store typer, så man godt kan nøjedes med at kaste korte blik under madlavningen. Men jeg savner en mere systematisk opdeling af ingredienserne, og selve opskriften i punkter. Det kan være svært lige at lokalisere et bestemt punkt i en opskrift, når det hele er skrevet som en væg af tekst.
Forsøg 1
Bogen er delt op i en del kapitler, med hver deres kategori, såsom ”Nemme curry-retter”, ”Simreretter” og ”Mad på 20 minutter”. Alle opskrifter har billeder, hvor retten er vist i de forskellige stadier af tilberedningen, hvilket er en enormt stor hjælp hvis man løber surt i enkelte af de kokketekniske termer, der til tider bruges.
Forsøg 2
Et af de største problemer jeg ser i forskellige kogebøger er, at det antal personer en given opskrift er beregnet til, sjældent passer med min virkelighed. Det er dog ikke tilfældet her. Jeg har efterhånden lavet tolv retter fra bogen, både til mig selv, og til grupper på op til seks personer. I alle tilfælde har mængden af mad været næsten spot-on, og det uanset om retten har været tilpasset antal personer, eller om jeg selv har været nødt til at gange op. Ingredienserne er nemme at finde, og i langt de fleste tilfælde er der ikke noget der er specielt, som kun kan findes i specialforretninger. Opskrift 2

Det dejlige ved oversættelsen er, at man slipper for at skulle gætte sig frem til hvilken dansk råvare, der måtte stemme overens med de engelske, men  jeg dog én enkelt gang måtte give fortabt, og handle lidt i blinde, da jeg skulle finde "cream crackers"! Bogen bærer flere steder præg af, at være oversat fra engelsk. Hvorfor der er et par enkelte sprogforbistringer hist og her, samt ord på engelsk, der i samme opskrift er blevet oversat med to forskellige danske ord! Men opskrifternes simplicitet gør heldigvis at der ikke skal mange forsøg til, før den ligger i baghovedet, og nærmest inviterer til at man selv eksperimenterer lidt. Forsøg 3

clip_image001 Det er her Jamie Olivers store force ligger. Ikke at han kan lave billige og gode opskrifter, men at hans entusiasme omkring madlavning skinner igennem alt det han laver, også i hans bøger. Nu er hele meningen med hans koncept, at man skal lære de opskrifter fra sig, som man forsøger sig med. Og jeg har med stor morskab for mig selv (og min kokkepartner) forsøgt mig ud i samme felt. Jeg kommer nok aldrig til at slippe for at bruge bogen helt, hvis jeg skal benytte de opskrifter, der er heri, men man får trods alt en god fornemmelse for råvarer, og når først eventyrlysten pirret fortsætte man med at eksperimentere.

Jeg vælger at give bogen 5 ud af 6 stjerner, da det oplagt at bog vil blive brugt igen og igen. Desuden vil jeg faktisk gøre brug af konceptet om at at lære fra mig. Den får ikke 6, er ene og alene på baggrund af de små tekniske fejl som en lidt mere overskuelig opsætning af ingredienser og opskrift, samt de lidt kedelige fodfejl, der er foretaget i oversætningen. God madlavning!

Af Mike Jensen.

Udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof. 359 sider illustreret. Hvis du har en Nokia telefon kan du nu følge anmeldelserne fra forbrugermania på din mobil via denne app.

Comment