untitled1
Disney filmens blankpolerede univers hvor intet er kompliceret eller rigtig farligt er desværre fuldt ud fastholdt i musicalversionen af Den Lille Havfrue. Hvilket mange små piger sikkert værdsætter, desværre er jeg en voksen mand, med helt andre krav og ønsker til både musicals og børneunderholdning. Det var derfor en kedsommelig, langtrukken og til tider intetsigende oplevelse at overvære denne forestilling i Tivoli koncertsal.
Den Lille Havfrue, Trine Jepsen

Hvilket dog hovedsagligt er min egen skyld – for skaberne havde ikke lovet mig noget originalt eller spektakulært. De leverede faktisk hvad der blev lovet – en musical baseret på en Disney tegnefilm. Jeg havde bare ikke forestillet mig at den banale historie vil blive værre af flere sange og mere dans.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Selvfølgelig var der mangler, små fejl og ting der kunne være bedre i selve musicalen. Mit største ankepunkt går dog fortsat på den total uinspirerende historie – der ganske kort kan skæres ned til: teenagepige trodser farmand for at kysse på dreng. Det lyder banalt, og det kan ingen havheste, søanemoner eller blæksprutter ændre på. Pige møder dreng, pige vil have dreng, pige får dreng. Havde det været en retfærdig verden havde forestillingen kun taget et kvarter – inklusiv tid til beundring af det flotte akvarium Tivoli har i bygningen.
Den Lille Havfrue

Følgende positive ting vil jeg dog gerne fremhæve. Trine Jepsen er rigtig god i rollen som skurkinde og blæksprutten Ursula. Hår, fagter, dialog og sangstemme er en fornøjelse. Torben Zeller er underholdende som mågen Skralde – og jeg finder faktisk alle mågesekvenserne sjove. Krabben Sebastian håndteres professionelt af Ole Jørgensen – det tog dog lidt tid før jeg gættede han var en krabbe. Martin Hedegaard er måske lige lidt for tæt på noget fra Muppet Show i rollen Chef Louis – men jeg synes han slipper godt fra det. Julie Steincke har en flot klassisk sangstemme og er selvfølgelig nydelig at se på. Til gengæld er jeg ikke så pjattet med hendes evner som skuespiller, hvilket også gælder hendes mandlige modstykke Silas Holst der spiller Prins Eric. Christian Bøgh har måske nok skægget til rollen Kong Triton – men slipper ikke godt fra dialog eller sang i denne forestilling, hvilket også gælder Kathrine Hvidberg Holmboe i rollen som Tumle. Scenen fyldes og affolkes i et virvar af mennesker på inliners, rulleskøjter og sko med indbygget hjul. Det er til tider fængende, men som oftest mig ligegyldigt. Hvorfor den samlede vurdering kun havner på to stjerner, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om det uanset hvad bliver en publikumssucces uden ligeclip_image001
Af Thor Kristjan Kidmose

Bag scenen står et stærkt kreativt hold med instruktør John Eggert i front, der har haft stor succes med opsætning af musicalproduktioner i Holstebro. Musikken ledes af Niels Rahbech, scenografien står Peter Rafn Dahm og Annie Hjort for mens koreografien overlades til Helle Halsboe. Musikteatret Holstebro står bag Black Box-produktionen (der også har copyright på billeder brugt i anmeldelsen)  af den storslåede Disney-klassiker Den lille Havfrue bygget over H.C. Andersens eventyr. Disneys Den Lille Havfrue havde Europapremiere i Teatersalen i Musikteatret Holstebro d. 24. februar 2011. Musicalen (dvs US versionen)  er skrevet af Doug Wright med musik af Alan Menken. Tekst af Howard Ashman og Glenn Slater. Du kan opleve forestillingen i Tivoli frem til d. 17. april. Læs mere på www.musikteatret.dk

Comment