DagtreDelto 003
Den fjerde dag på festivalen udviklede sig ikke helt som ønsket. Jeg forsøgte mig med to film, desværre havde de ikke engelsk undertekster. Til gengæld blev der talt fransk, tjekkisk og litauisk. Efter to forgæves gåture til den lokale biograf opgav jeg filmene og gav mig i kast med turistvandringer. Billedet ovenfor viser en af de gamle sovjetiske legepladser. Hvor gynger holdes fast af jernrør og vipper ser direkte ubehagelige ud. Stål og beton fylder i dag ikke så meget på legepladser rundt omkring.
dag2del2 015
Prislejet for alle ting er svært at gennemskue, dvs. udsvingene mellem billig og høj pris i den lokale møntfod hænger ikke umiddelbart sammen med stedet, placeringen eller serviceniveauet. Til gengæld er der overraskende få der taler engelsk og det har desværre en negativ betydning for servicen. Da de på cafeer, restauranter, biografer og forretninger forsøger at undgå dig. Således de ikke vil stå i en umulige situationer. Jeg besøgte syv ur forretninger i går for at få skiftet batterier. Her var der ingen der talte engelsk – det nærmeste var en ung mand der sagde ”Yes, little bit” og derpå forklarede en masse på litauisk pegede på væggen med urene og gik sin vej.

Den anden side af floden

Når jeg tumler rundt i de europæiske byer forsøger jeg altid at afprøve alverdens dagligdags ting. Ikke fordi jeg ønsker at lege lokal men det er sjovt at sammenligne supermarkeder, banker, frisører og deslige med ens hjemmevante hverdag. Hvilket selvfølgelig bærer den lille risici at interaktionen går galt som da jeg i Berlin havde glemt det tyske ord for ”kort” ved frisøren. I går tjekkede jeg supermarkeds kæder i Vilnius hvor det mest sære for mig var brug af indkøbsvogne i niveaudelte forretninger hvor man kun har trapper? Ligeledes er jeg ikke overbevist om at dette kombinationsprodukt er helt gennemtænkt. En almindelig pose kaffe og en lille pose morgenmadsprodukt – sat sammen til de der ønsker en perfekt start på dagen (eller noget).
dagfire 020
Jeg fandt endnu en biograf lige ved mit hotel. Klassisk universitetsbiograf efter min mening. Lille cafe fyldt med diverse kunstværker og lave priser. En sal fyldt med løse stole, rækker af række stole og en indslæbt sofa. Lyd var i bedste fald stereo. Men den faste gruppe af kunder og venner af huset virkede lykkelige for stedet og salen blev hurtig fuld. Jeg selv kunne bedre lide cafeen af nostalgiske grunde.

Skalvija–bio og cafe.

Som mange andre byer mødes forelskede par på diverse broer og fastsætter en hængelås for at understrege deres varige følelser for hinanden. I Danmark kunne man ønske mange par gjorde dette frem for at få en gensidig tatovering.

dagfire 008
Indkøbscentre fylder op i landskabet lige udenfor den gamle bykerne. De er hverken grimmere eller pænere end den almindelige variant du kender fra Danmark. Men kontrasten mellem verden udenfor og den kunstige farverige verden indenfor er dog stor.
20110322153131
Dette er den femte dag. Jeg håber de udvalgte film har undertekster, og hvis ikke, så er foråret i det mindste kommet til Vilnius. Solen skinner og folk smiler.

Vi tales ved – Thor Kidmose.

Comment