00012982_le-quattro-volte_plakat-ul_360
Le Quattro Volte er rendyrket cinematisk nydelse, dette er en spillefilm hvor skaberen afsøger rammerne for det visuelle udtryk. Der findes postkort med mere handling, dialog og action, men alligevel griber denne film dig.
5 (1)
Gedehyrdens uudtalte ensomhed og arbejdsomme hverdag fylder dig med længsel. Han er gammel, han hoster, hans liv er fyldt med praktiske pligter og gøremål. Han har ingen, kun gud og sin flok. Da livets rytme brydes mister han livet. Det virker uretfærdigt og helt naturligt på en og samme tid. Flokken får en ny hyrde og livet går videre. Da hyrden udånder fødes et gedekid, der senere mister livet ved et stort ensomt træ, der siden fældes for udgør centrum ved en folkefest, for til sidst at ende som brænde.
1 (1)
Dette er måske en primitiv sjælevandring, men det er en smuk filmisk rejse. Så hvis hverdagen er hektisk og stress tager overskuddet, anbefales du en tur i biografmørket for at se den 88 minutter lange italienske film. Det hele udspiller sig i en primitiv bjerglandsby hvor facebook opdateringer, elektricitet og IKEA ikke hører hjemme. Hvor drama udspiller sig i det små, hvor forandringer tager tid, men aldrig udebliver. 
14
Følelsen af at besøge et sted glemt af alt og alle forstærkes gennem hele filmen. Det er muligt at udlægge filmen som en serie religiøse budskaber, eller se den som en film om  menneskets vs. naturen, at nyde den som en omgang iscenesat bjergidyl eller blot se den for kameraføringen. Mine fire stjerner gives for gederne, hyrdens strabadser, den trofaste hund og alt det der ikke sker. clip_image001

Af Thor Kristjan Kidmose.

Du kan se mere om filmen her. Premiere d.d. foto copyright Øst For Paradis. Hvis du har en Nokia telefon kan du nu følge anmeldelserne fra forbrugermania på din mobil via denne app.

Comment