NBT_KJELD_DIRCH_SPANG_PRESS_A4
Turen rundt i Dirch Passers personlige dødsrige byder på smertefulde minder og frydefulde øjeblikke. Hånd i hånd med Kjeld Petersen gennemlever han det hele endnu engang. Kvinder, alkohol, venner og det grådige publikum udfylder tomrummet i Dirchs liv – men intet formår at trænge forbi maskerne og komme helt tæt på manden bag. Det er hvert fald indtrykket man sidder tilbage med efter stykket Kjeld og Dirch af Heinrich Christensen, som du lige nu og frem til d. 30. april kan se på Nørrebro Teater.
NBT - "Kjeld & Dirch"  2/2011
Med kærlighed som omdrejningspunkt, og Dirch som hovedperson, udgør Kjeld Petersen den alt vidende guide i efterlivet. Det ham som lokker Dirch videre med løfter om afsløringen af verdens bedste vittighed. Sammen gennemlever de det hele endnu en gang. Venskabet, drukken og døden.
Jonatan Spang er rørende i rollen som Kjeld – han formår at sammenflette det uskyldige, det nysgerrige og umodne med et strejf af voksent sorgmodighed. Dirch Passer spilles af Anders Matthesen, der er bedst som den triste klovn, når spotlyset ikke er på og stilheden tvinger ham til at tænke over livet. Maja Ravn har stået for den omfattende scenografi der bl.a. består af massevis af snoreophængte palisander møbler, ældre lamper og en dobbelt seng, samt indarbejdelsen af en drejescene.
NBT - "Kjeld & Dirch"  2/2011
Forholdet mellem Dirch og Kjeld er det stærkeste og mest overbevisende. Kvinderne fremstår blot som fysiske nødvendigheder på vejen, hverken Sitter (spillet af Camilla Bendix), Judy (spillet af Rikke Lylloff) eller Bente (Marie Dalsgaard) trænger ind til mennesket bag gummiansigtet eller ud over scenekanten. Stig Lommer (Jens Jørn Spottag) er den eneste konstante i Dirchs liv – men han har tydeligvis kun øje for indtægtsmulighederne og er på ingen måde en ven.
NBT - "Kjeld & Dirch"  2/2011

clip_image001Teaterstykket fungerer bedst i den sidste halvdel af første akt. Hvor venskabet og samarbejdet mellem Kjeld og Dirch fortsat udvikles og fornyes. Drukorgiet på de 21 omgange er fyldt med så meget ordgeil og charmerende platheder at du ikke kan lade være med at grine. Deres version af sketchen Tømmerflåden er også morsom, mens den smålumre sketch Babs og Nutte ikke virker for mig. De fire forsigtige stjerner jeg kaster efter stykket skyldes Spangs følsomhed i rollen Kjeld, Ravns intelligente scenografi og Matthesens triste klovn.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet d. 9 marts. Foto copyright Miklos Szabo.Hvis du har en Nokia telefon kan du nu følge anmeldelserne fra forbrugermania på din mobil via denne app.

Comment