172
Begge er de fanget mellem de umulige drømme om familieidyl og den barske virkelighed som barn i betonbyen. Det er her selvværdet knuses af attituden. Det er her svaghed straffes og følelser er bandlyst. Det er her vi finder Marie (Marie Mondrup) og Louise (Anne Gry Henningsen). Veninder i mangel af bedre. Dette er historien om deres voldsomme og intense men korte venskab.

Debat eller teater
Teaterstykket varer knap en time og ligner en omgang socialrealisme indpakket i fiktiv drama og debatoplæg omkring ghettoer og vilde piger. Hvilket både er relevant og problematisk. Debatten buldrer for tiden i de danske medier om ghettobyerne, og altid er der fokus på samfundets manglende evne til at inddrage alle i fællesskabet. Byens ubarmhjertige gade og golde facader har tjent som dæmoniseringen i et utal af kreative produktioner og nu også på Bådteatret.

Beton landsbyen

Ghettodiskussionen har flydt siden slutningen af 1950erne. De flotte tanker bag betonlandsbyerne døde helt i slutningen af 70erne, og lige siden har disse forskellige bebyggelser levet med et blakket ry. Nogle pga. høje selvmordsrate, enkelte fordi kommuner henviste indvandrefamilier i sådan et antal man i dag taler om etniske ghettoer, men langt de fleste fordi de aldrig blev det konstruerede fællesskab bygherrer, arkitekter og staten havde i tankerne, i dag tårner betonbygningerne i stedet truende over befolkningen, som spøgelser fra en idealistisk fortid.
"Vildt Voldsomt Venskab"

Venskabet

Betonlandskabet er baggrunden for historien. Den er rammen, udgangspunktet og årsagen for venskabet mellem den barske tøs Louise (kaldet Lul) og den nyankomne pige Marie. Louise lever og ånder for kvarteret, alt imens hun hader sig selv og alle andre. Marie lever gennem sit kamera, linsen berører fyren hun drømmer om, linsen viser det der er værd at vise. Begge er de til overs i deres familier og venneløse. De søger hinandens selskab, og på deres egen dysfunktionelle måde opbygges en uudtalt aftale om præmisserne for deres venskab. Historien er spundet over deres sammenstød, deres lovbrud, deres udvikling, deres forhærdelse og apati overfor omverden. Marie er vores fortæller, det er hende som inviterer os et smut tilbage til barndommens gade. Det er hendes billeder der pryder baggrunden, det er hendes følelser der styrer fortællingen, det er hende vi sympatiserer med.
"Vildt Voldsomt Venskab"

clip_image001 Katamaranen
Teaterstykket kan ikke stå alene uden debatten. Hvilket er det problematiske ved projektet. Voksne vil sikkert synes at historien minder meget om Bent Hallers børnebog Katamaranen (1976), blot med mindre vold, sex og med piger i hovedrollerne, mens de unge enten vil grine over genkendelsen eller forargelsen. Men uden debatten står indtrykket for svagt, synspunkterne uimodsagt og formålet lidt diffust. Marie og Anne rammer fint tonen, opførslen og samværsformen for de vilde piger med det skrøbelige indre. Men grundhistorien bringer os ingen klarhed, forløsning eller overblik. Vi får en lille smertelig historie fra en verden vi alle ved findes. Jeg savnede at vide hvorfor, eller hvad jeg skulle med den. Hvorfor vurderingen kun havner på tre stjerner.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet den 5. marts ved Bådteateret. Du kan se stykket frem til d. 19. marts, jeg anbefaler dog at svinger forbi enten den 10. eller 17. marts hvor der er debat med henholdsvis Ida Kock og en pigegruppe fra Vesterbro! Foto copyright HEIN photography. Instrueret af Mikkel Flyvholm. Manuskript af Lærke Sanderhoff, Anne Gry Henningsen, Marie Mondrup og Mikkel Flyvholm. Hvis du har en Nokia telefon kan du nu følge anmeldelserne fra forbrugermania på din mobil via denne app.

Comment