8763815901 (1)
Ask & Li er stukket af fra landsbyen, hvor Ask var dømt til døden og da Li hjalp ham med at flygte er hun ikke bedre stillet. De to børn er flygtet ind i mosen, som Li kender særdeles godt, da det er her ravfolket afleverer landsbyens ofringer. Af bar udmattelse er de to faldet i søvn, men vækkes af to fredløse som tager dem med til den fredløse by, hvor alle hjælper alle og det velkendte hierarki er nedbrudt. Ask er dog skeptisk overfor dette samfund, indtil han finder en måde at bidrage på, hvilket indebærer en farlig rejse for ham og hans nye ven Tha.
Tredje bind
I bind tre i serien om Ravets Børn, møder vi de fredsløse der bor dybt inde i mosen, et sted hvor landsbyens folk ikke tør komme. Her oplever Ask at være udenfor og føle sig mere end skeptisk. Han er vokset op med at adlyde og finde sig i den hierarkiske orden der hersker i landsbyen, mens Li er ung og ubekymret. I bind tre oplever læseren at Asks karakter får mere dybde, og for første gang får man en stærkere fornemmelse af, hvor i livet Ask befinder sig. Samtidig kredser dette bind om det at høre til og at acceptere hinanden og sig selv.
billed_fredløse
Illustrationerne er igen begået af Lars Gabel og er, som i de to andre bind, geniale. Det er en blanding af nymodens teknikker og tegneseriestil, som signalerer en vis kvalitet og store tanker. Dette giver serien en ny dimension som giver en genkendelses glæde, og forstærker lysten til at åbne bøgerne igen og igen. Samtidig er jeg helt vild med kortet som optræder på de første og sidste sider, som viser hvor i den lille verden de to børn bevæger sig rundt. Dette sætter gang i fantasien og kan give timevis af underholdning for de mindre.

Fredløse er lige så god som de to foregående bind, bogen introducerer denengang et nyt samfund og holder stilen som en actionpræget fortælling. Den er fuldt ud på niveau med de to foregående, og fortjener derfor også fem stjerner. Eneste svaghed må være at man ikke kan vente med at læse det næste bind i serien. clip_image001

Af Kamma Luise Rodian
Fredløse, bind 3 i serien: Ravets Børn af Lene Møller Jørgensen, 2010, illustrationer af Lars Gabel, Forlaget Forum, 40 sider.


Comment