Pic_12_11_2010_27_54_PossessionDVDKeyart
Possession leger vellykket med livets dualitet, men formår ikke at gå i dybden med emnet. Vi strejfer derfor kun overfladen og filmen efterlader et uforløst og utroværdigt indtryk.

Drøm Vs. virkelighed
Det perfekte ægteskab, hjem og fremtid trues af ægtemandens taber lillebror. Kærlighed kan gøre meget, men overse en prøveløsladt morder med voldelige tendenser og dårlige manere er ikke en af dem. Så hustruen forsøger selvfølgelig at bevarer idyllen ved at skubbe broderen ud af reden, men skæbnen blander sig og pludselig står hun i en smertefuld problemstilling. Hvor hun enten må opgive ægtemanden og bevarer kærligheden, eller vælge smerten og blive med manden.
Pic_12_11_2010_28_34_PossessionAddicted_03

Rammer for fiktion
Den fiktiv verden vi ser på filmlærredet afspejler ikke blot en instruktør og manuskriptforfatters visionære drømme, men i lige så høj grad vores egen nutidige begrebsverden. Hvis vi som tilskuere er i stand til at forestille os noget er vi nemlig også villig til at acceptere det. Disse grænser rykkes konstant, og grunden til at fiktion altid afspejler den tid det er skabt i. Det er også den direkte årsag til hvorfor ”fremtiden” i Sci Fi film aldrig er den samme eller fjendebilleder aldrig er konstante.

Hvad vi som publikum er villig til at acceptere af overtroisk nonsens og overnaturlig geil flyttes på samme måde. Hvilket er spillefilmen Possession store problem. Vi er nemlig villig til at acceptere alt det hovedpersonen ikke er, og vi forventer derved meget mere af handlingen end filmen reelt kan levere.
Pic_12_11_2010_29_28_PossessionAddicted_10 (1)

Hvem, hvad og hvor
Denne spillefilm er fra 2009, men disse 82 minutter er en klodset genindspilning af den sydkoreanske film Jungdok fra 2002. Den amerikanske udgave er et forsøg på en rendyrket thriller hvor symbolikken bankes hjem med en hammer, og forhistorien er mere kantet end nødvendig. Won-mi Byun og Min-ho Song har forfattet manuskript på begge film, men det amerikanske blev til i samarbejde med Michael Petroni. Men selvom Petroni sikkert bærer en del af skyldes har instruktørduoen Simon Sandquist og Joel Bergvall efter min mening det fulde ansvar for det vage resultat.
Pic_12_11_2010_30_1_PossessionAddicted_14

Sarah Michelle Gellar udfylder hovedrollen som Jess så fint at man helt glemmer hendes Tvserie baggrund, Lee Pace og Michael Landes giver smuk form til brødrene, men desværre intet indhold. Filmen kommer med et engelsk lydspor i dolby digital 5.1 format. Undertekster findes på dansk, finsk, norsk og svensk. Billedesiden er nydelig i formatet 16:9 men bliver aldrig prangende.

Pic_12_11_2010_29_13_PossessionAddicted_08

clip_image001Hvis du er villig til at acceptere livet er andet end overflade og indeholder flere gåder end vi kender svar på, så byder Possession ikke på megen mystik. Hvis du blot antager livet er hvad du lever, og når du dør slutter drømmen, så rokkes din verden ej heller. Det er faktisk kun mennesker der aldrig har overvejet meningen med, og rammerne for, livet, der vil finde handlingen underholdene. Kynikere vil nemlig gennemskue forløbet hurtigt, mens romantikere vil bevarer håbet kortvarigt. Jeg selv var desværre ligeglad det meste af tiden, og undrede mig blot over alle klicherne og de forspildte muligheder. Stjerne gives derfor udelukkende for ideophavet og Gellars indsats.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Foto copyright tilfalder udgiveren Nordisk Film A/S.

Comment