image
Folketeatret byder dig i teaterstykket ”Den Indbildte Syge” indenfor i sygeværelset til morsomme forviklinger, intriger og tarmskylninger. Her kan intet kureres men alt behandles til den rette pris.

Hvor gør det ondt?

Når en rigmand er omgivet af falske læger og pengegriske arvinger så får hypokondri intet værdigt modspil, da alle netop ønsker, at sygdommens klamme greb om patienten er fast og sikkert. Heldigvis har Argan to  døtre og en tjenestepige med hjertet på rette sted, om end ingen af dem rigtig lystrer patriarken som han ønsker sig. Når diagnoser og behandlinger er vigtigere end sundhed skyldes det ikke kun lægestanden eller apotekerens salgsiver, men lige så høj grad partiernes behov for afklaring, opmærksomhed og handling. Hvilket er lige så sandt i dag som da ”Den Indbildte Syge” første gang blev spillet.
image

Halken tager kegler

Kristian Halken er fantastisk i hovedrollen Argan, og både Gordon Kennedy og Charlotte Fich er for mig positive overraskelser. Det er muligt jeg ikke vil kun genkende hende uden korset og tylfyldte skørter men det er svært ikke at blive charmeret af Johanne Louise Schmidt, der her spiller den forelsket datter Angèlique. Desværre gav stykket ikke meget plads til Lykke Sand Michelsen (den yngste datter) og Henrik Weel afgrænses også mere til funktion end rolle. Som den kække, næsvise tjenestepige med omløb i knolden og øje for publikm er Ditte Hansen i rollen Toinette. Kim Bjarke har bearbejdet og instrueret denne moderne version af Molières teaterstykke. Mens scenografien og kostumer har været i Camilla Bjørnvads dygtige hænder.
image

clip_image001De to spor får fire stjerner

Ungdommelige kærlighed forfølges som tema sideløbende med blotlæggelsen af Argans sygelige optagelse af afføring. Komikken findes i forviklingerne, platheder og nutidige hentydninger. Det er ikke alt der sidder lige i skabet, men du er hele tiden underholdt. Magtfulde mennesker kan altid finde nogle der er villig til at bekræfte deres meninger, støtte deres selvværd og lede dem på afveje. Heldigvis forfølger vi ikke dette emne til bunds, men fokuserer i stedet på Argans forhold til kvinderne i hans liv. Kim Bjarke har ikke lavet en voldsom omfortolkning men har i stedet tilpasset hvor nødvendigt, mest succesfuld har han med at trække de nutidige tråde ind i stykket.
Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet d. 26/1. Du kan se det ved Folketeatret frem til den 26/2-2011.  Foto copyright Thomas Petri.

Comment