DGM 5 resized

Komikken forbliver uforløst i teaterstykket Den Grimme Mand men dramaet indpakkes alligevel i let underholdning. Anders W. Berthelsen er til gengæld konsekvent i sit skuespil, og formår til fulde at fastholde historien, stykket og budskabet på rette spor.

En grimasse der passer
Fordybelsen bag skrivebordet udløser de videnskabelige fremskridt han altid har drømt om, desværre hæmmer udseendet ham i at modtage anerkendelsen. Da ikke engang en genial videnskabsmand kan kompensere for grimhed når det kommer til salg. Lette lader derfor tidens førende kødsnedker udfører en total renovering af ansigtet. Resultatet er forbløffende godt, og snart er Lettes ansigt en succes på alle fronter. Men når overfladen løber med opmærksomheden er det let at glemme hvad der er vigtigt i livet.
DGM 8 resized
Hvem, hvad, hvor

Rune David Grue har instrueret stykket på baggrund af Marius Mayenbrugs manuskript (oversat fra tysk af Peter Dupont Wiess). Lea Højmark Burrows skal roses for hendes scenografi til stykket. Scenens dybde forvaltes kløgtigt og dynamisk takket være hendes valg. Anders W. Berthelsen spiller hovedrollen Lette, mens Mia Lyhne udgør det kvindelige modspil som hustru og ældre elskerinde. Henrik Prip står for det overfladiske og glatte, mens Kristian Holm Joensen står for birollerne med indhold.
DGM 10 resized

clip_image001Når grimhed er andet end overflade
Stykket vil både underholde, debattere og kritisere. Desværre lykkes det hele ikke lige godt hele tiden, hvorfor vi kun havner på fire stjerner. I en selvoptaget kultur hvor succes afhænger mere af form end indhold burde det ikke være svært at udstille det hykleriske ved formlen. Desværre tages skridtet ikke fuldt ud, og vi efterlades kun med rammerne for vores egen narcissisme, frem for årsagen. Lette lader ansigtet ommøbler i jagten på anerkendelse, kærlighed og selvindsigt. Han finder ingen af delene.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet ved Folketeatret d. 21/1. Foto copyright Thomas Petri.

Comment