file_10_12_2010_48_19_seasonofthewitch_2x150_4f-001
Hvis du udklipper fyldet fra et middelmådigt computerspil står du med det råmateriale spillefilmen ”Season of the Witch” er skabt af.

Det kan ikke anbefales at se filmen, da den er dårlig. Men da en anmeldelse desværre ikke kun kan bestå af udtrykket “dårlig” kommer her en præsentation af filmen og begrundelse for min ene ensomme stjerne.
Pic_2_12_2010_56_48_SOTW picture 01
Hekseri og byldepest
De to deserterende våbenbrødre Behmen (Nicolas Cage) og Felson (Ron Perlman ) hjemvender til et pestramt England, hvor dødstallet er svimlende højt og uvidenhed afgrundsdyb. Hvor kvinder mistænkt for hekseri hænges og druknes med kirkens velsignelse. Behmen og Felson indfanges og påtvinges den farlige opgave at fører den onde Sorte Heks til et fjernliggende kloster – hvor hendes skæbne skal afgøres af de skriftkloge munke.

Pic_2_12_2010_57_7_SOTW picture 04

Hvem har skylden?
Manden bag flere af Janet Jacksons musikvideoer er hentet frem fra glemslen for at instruerer dette makværk. Hvis du ikke kender Dominic Sena bør du ikke være ked af det, men forsøge blot at undgå ham i fremtiden. Bragi F. Schut har skrevet manuskripter til TV serien Threshold og så denne film. Igen, undgå ham fremover. Rollelisten er fyldt med mennesker der kan spille skuespil, nogle viser det ofte, andre kun glimtvis, men ingen af dem gør det i denne film. Selv ikke en dybt forgældet Cage kan mønstrer noget halvhjerteligt i denne film, hvis største overraskelse på rollelisten er Christopher Lee.
Season Of The Witch
Hvorfor vises filmen?
Udsalgskasserne er fyldt med disse film, og normalt kommer de slet ikke i biografen, men da Ulrich Thomsen figurer på rollelisten udsættes det danske publikum altså for en omgang tam middelalder actionfilm proppet med overtro og dårlige replikker. Det var ikke nødvendigt, slet ikke, heldigvis er det ligegyldigt hvornår årets ringeste film udkommer.
Pic_2_12_2010_56_54_SOTW picture 02
clip_image001Hvad er galt (den korte version) og hvad er godt (den lange version)
Intet er overbevisende, sammenhængende eller vedkommende. Sætninger hænger i usynlige talebobler og skuespillerne virker uoplagte. Det, der ikke er noget vrøvl, er bare idiotisk. Det hele ligner et uheldigt og ufrugtbart møde mellem filmene ”Rosens Navn”, ”Robin Hood” og dårlig oversatte fantasy bøger. Den ene ensomme men bundsolide stjerne gives til vedkommende der har udarbejdet, planlagt og fremstillet rekvisitter og beklædningsdele til denne film. De er virkelig flotte, overbevisende og desværre helt ligegyldige i film som denne.

Af Thor Kristjan Kidmose.
Undgå den i en biograf nær dig fra torsdag d. 20/1-11. Spilletid 98 minutter. Nordisk film har copyright på billederne brugt i anmeldelsen.

Comment