02  Tuesday after christmas
Vi er alle fanger af vores egen utilstrækkelighed og magelighed, men det er ikke alle der ved det. Hvorfor forandringer ofte forsøges opnået via flugt og selvbenægtelse. I realiteten opnås intet herved, og det får Radu Muntean stilsikkert fremvist i filmen ”Tirsdag efter jul”.

Skibe i natten

Flere års ægteskab mellem juristen (Mirela Oprisor) og bankmanden (Mimi Branescu) har skabt de perfekte materielle rammer for det fælles barn. Hverdagens rutiner og vaner har udfyldt tomrummet mellem ægtefællerne, hvorfor han retter sine behov mod en anden og yngre kvinde. Livet fortsætter, trygheden findes i hjemmet, kærligheden ved datteren og passion udleves hos sidespringet (Maria Popistasu), der praktisk nok også er datterens tandlæge. Da sidespringet og hustruen endelig møder hinanden udebliver dramaet, men en uigenkaldelig forandring påbegyndes.
01
Ægte kærlighed

Ægteskabet som institution lever fortsat i bedste velgående i historiebøgerne, og de steder hvor tosomhed er en nødvendighed. For den rumænske middelklasse er ægteskab i dag også blevet et spørgsmål om aktivt tilvalg eller fravalg, frem for en nødvendighed pga. bolig, graviditet eller overlevelse. Romantikere vil utvivlsomt påstå kærligheden sejre i ”Tirsdag efter jul” – det er dog min påstand manden blot vil gentage scenariet med den nye kvinde. Tragedien er dog hverken ophøret af det første ægteskab, eller risiciene for gentagelse, men den manglende vilje til forandring. Begge parter forsøger blot at fastholde fortidens succeskriterier alt imens de afmonterer fællesskabet, hverken hustruen eller manden virker villige til at forfølge årsagen til opbruddet.
03

clip_image001Vurdering
Nedsmeltningen af ægteskabet er ubehjælpsomt, pinefuldt og samtidig ganske udramatisk. Forholdet har sikkert været dødt i flere år men det er mens ordene: ”Jeg er vildt forelsket. Jeg har mødt en anden” falder at fællesskabet ophører. Historien bliver desværre aldrig rigtig interessant, og du føler kun sympati med bedsteforældrene der intet ved. Som et fiktivt indblik i et ægteskabs sidste dage rejser historien flere spørgsmål end den giver svar, mens følelsen af dødt parforhold gengives med stor troværdighed. Mimi Branescu er perfekt som den sølle, triste mand der ikke rigtig har noget liv, formål eller mening. Der måske engang troede på noget, følte noget og ville noget.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen er 99 minutter lang, det talte sprog er rumænsk, Øst For Paradis har copyright på billederne brugt i anmeldelsen.

Comment