tn3d_a3-001
Bevæbnet med en Iphone, Youtube videoer og kærlighed kaster en almindelig familiefader sig over planlægningen af en fængselsflugt. Det aldrig let at være nybegyndere, tidspres og tvivl hjælper ikke på processen.
Love 4 Ever
Som slave af sit eget hjerte kæmper John Brennan (Russell Crowe) ikke for livet, men fortidens perfekte familieliv, dengang hustruen (Elizabeth Banks) ikke afsonede livstid for overlagt mord. Kærligheden der førhen fyldte hjemmet hiver nu i stedet John væk fra sønnen, og ud i verden efter flugtløsninger og andre kriminelle informationer.
N3D_00834_r2.jpg
Hele tre ting

Som en ulige hybrid mellem en thriller, et kærlighedsdrama og en heist film afvikles handlingen i Three Next Days lidt ujævnt. Russel Crowe er til gengæld eminent som den altopofrende ægtemand og far. Hvad enten du vil ønske du var gift med John eller var ham i virkeligheden, så efterlades vi alle berørt af Crowes indsats. Elizabeth Banks er et nydeligt modstykke til ham, men ikke særlig overbevisende, hverken som moder, morder, hustru, selvmordskandidat eller fængselsfange. Det klæder Brian Dennehy at spille baggrundsrollen som farfar Brennan, hvor han med få ord, bevægelser og stålblik siger alt det vi behøver for at forstå John Brennans opvækst.

N3D_12438
Hvad vil du gøre?

Paul Haggis forsøger at aftvinge publikum svar på spørgsmål ingen kan besvare før de selv står i situationen. Hvor langt vil du gå for kærlighed? Hvad betyder kærlighed for dig? Definere dine handlinger dig eller er det dine følelser der bestemmer hvor godt et menneske du er? Det er ikke omkostningsfrit at elske, er du villig til at betale prisen?
L1000420.DNG
clip_image001 Desværre formår Haggis ikke at begrænse sig, og får viklet sig ud i flere små sidehistorier, der til tider dræner filmen for fremdrift og spændingen. For vi kunne sagtens have opnået det samme på kortere tid, med færre afstikkere fra hovedhistorien, og med mindre fokus på John’s debut ud i de kriminelle handlinger. Den almindelige mand, der tvinges til ekstreme handlinger for sit livs kærlighed, kan hurtig blive en tillokkende rollemodel for alle os bløde sofadyr, men min indre kynikere havde svært ved at acceptere præmissen. Personligt virkede det hele for urealistisk. De fire stjerner gives derfor for spændingen der vitterlig bliver opbygget, Crowes flotte indsats og de fine etiske spørgsmål filmen formår at rejse.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Baseret på filmen Pour Elle af Fred Cavayé med manuskript af Guillaume Lemans og Fred Cavayé. SF Film har copyright på de i anmeldelsen brugte billeder. Filmen har premiere i dag og åbner i hele landet.

Comment