Frozen_DVD_flatpack_salg
Du kender allerede historien, og har også set filmen før, men dette er første gang historien udfolder sig i en skilift. Som stiløvelse består filmen, men som dramatisk underholdning fejler den. Hele handlingen er smukt fanget på filmcoveret – en tiliset skilift med mennesker der klynger sig fast til livet.

Man Versus God

Frozen er er ligesom alle andre minikatastrofe film – befolket med få individer der kæmper mod, med og for hinandens overlevelse, alt imens ulykkerne vælter ned over dem. Det er så ligegyldigt om det er hajer, dræber aber, lava, sneskred, defekt elevatorer eller dæmninger der bryder sammen. Fokus er altid på menneskets negative sider kombineret med dets ukuelige overlevelsesvilje.
sundance2010-frozen-1-e1261461209431-590x356
Filmen minder meget om lavbudget projektet Open Water (2004) hvor uskyldige mennesker blev glemt og derpå overladt chanceløs mod naturens mægtige kræfter. Denne gang er vi bare ikke flere km. væk fra land med hajfinner i overfladen, men strandet flere meter over frossen jord befolket af glubske ulve.

Skilift med rabat

Filmen er opbygget over en trio bestående af et kærestepar, og et vennepar, hvor kemien ikke er perfekt. De er alle studerende og forsøger for færrest mulige midler at få adgang til bjerget, takket være hvide løgne, nedringet skidragt og ansatte med mindsteløn formår de også at skære prisen ned. De tre består af Parker O'Neil (Emma Bell) som ikke kan stå på ski, ungkarlen Joe Lynch (Shawn Ashmore) der ikke kan få det vildt nok, og smukke Dan Walker (Kevin Zegers) de begge elsker.
imcMV5IvNUcG8EGnFFmI2eAg==
clip_image001Ligesom ingen var i tvivl om udfaldet af Mel Gibsons jesus film, eller bliver overrasket over at skibet Titanic altid synker, uanset hvem der instruerer filmene, ved vi, at dette ikke ender godt. Spændingen opbygges derfor langsomt og dramaet skal hives ud af sammenspillet mellem de strandede mennesker. Hvor du i Open Water til sidst heppede på hajerne vil du her opleve en sadistisk skadesfryd ved hvert eneste fejlslået forsøg idiottrioen i skiliften kaster sig over. Desværre bliver rollerne ikke rigtig vedkommende, og deres åbenlyse dumme indfald kan ikke undskyldes med panik. Hvorfor vurderingen kun havner på to stjerner – de gives for Dan’s helt igennem hjernedøde hop fra skiliften og Adam Greens stilsikre greb om genren.

Af Thor Kristjan Kidmose

Filmen er udgivet af SF Film A/S, der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. De 99 minutter har undertekster på dansk, svensk, norsk, finsk og det eksotiske sprog – islandsk. Der er intet ekstramateriale, og lydsporet gengives fint i dolby digital 5.1.

Comment