Den_stoerste_kunst_er_kaerlighed
Kærlighed i alle dens afskygninger er omdrejningspunktet for fortællingen – således de der har mistet den, de der har fundet den og de der leder efter den, både udfylder karaktergalleriet og selve handlingen. Hovedpersonen er teenageren Peter, hvis selvmedlidende kun overskygges af hadet til moderens nye kæreste. Fanget mellem løgne og gode intentioner forsøger Peter at finde sin plads i verden, men det er svært at forene vrede og kærlighed.

Far og mor elsker dig
Det er ikke kun de fælles drømme, minder og kærlighed der dør under en skilsmisse, men ofte får man den opfattelse når skilsmisseforældre roser egne vilje til at sætte børnene først. Men med en skilsmisse forandres ikke kun barndomshjemmet, det gør barnets selvopfattelse også. For pludselig bliver der et før og efter i barndommen – hvor alt før glorificeres og alt efter vurderes ud fra hvad det kunne have været.

clip_image001Fire stjerner til Claus Holm
Den største kunst er kærlighed” af Claus Holm Thomsen sprudler af sprogligt overskud, således handlingen både bliver en moderne genfortælling af et Shakespeare drama, en selvstændig ungdomsnovelle og et isnende indblik i en smadret kernefamilie. De første kapitler overvælter dig med ord, følelser og uforløst smerte. Det er dygtigt, det er velskrevet og det er gribende. Jeg ved ikke om et skilsmissebarn vil kunne overkomme at læse bogen, om en teenager vil kunne lokkes, eller om skilsmisseforældre burde læse den, men jeg nød bogen. Desværre overrasker slutningen ikke voksne læsere, og forfatteren formår ikke just at gengive sex mellem to teenagere med den største indlevelse. Historien kan med lethed overføres til film eller fjernsyn.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Udgivet af forlaget Torgaard. 126 sider. Bogen er forfatterens debut som skønlitterær forfatter.


Comment