"Mænd der  hader kvinder" - NBT  11/2010
Komiske indslag og underfundige bemærkninger bliver serveret for publikum, når Nørrebros teater opfører Stieg Larssons mesterværk ”Mænd der hader kvinder”. Den ellers meget dystre fortælling om en mands jagt på sandheden og en gammel svensk slægts grusomme hemmelighed har fået en oppudsning, og er blevet et lysere og mere humoristisk historie med mangfoldige jokes, fremført af nogle af landets bedste skuespillere.

Perfekt castet
De to hovedrolleindehavere Jens Jørn Spottag og Signe Egholm Olsen er perfekt castet til rollerne, som henholdsvis den fallerede (og åbenbart meget seksuelt tiltrækkende) journalist Michael Blomkvist og det mystiske hackergeni Lisbeth Salander.
"Mænd der  hader kvinder" - NBT  11/2010
Rigmandsfamilie Vanger
Stykket handler om den hemmelighedsfulde rigmandsfamilie Vanger samt mystiske kvindemord i det nordlige Sverige. Journalisten Michael Blomkvist bliver af familiens overhoved, Henrik, sat til at skrive Henriks selvbiografi, men Blomkvists egentlige formål er at efterforske sagen om Henriks nieces forsvinden 40 år tidligere. Under denne research indleder Blomkvist et samarbejde med den karakteristiske Salender. Sammen går de til angreb på fortidens synder og prøver at løse mysteriet.
"Mænd der  hader kvinder" - NBT  11/2010
Når mørkt bliver lyst
Tidligere har Signe Egholm Olsen vist, at hun er i stand til at spille alvorlige og dystre roller, og i ”Mænd der hader kvinder” viser den kraftige makeup også, at det ikke er den lyse og humoristiske side, som Signe skal besidde. Hendes rolle som Lisbeth Salender repræsenterer en manisk og ustabil person, men uden et håndgribeligt indtryk af, hvem der gemmer sig bag karakteren. Til tider fremstår Salender som et komisk indslag, hvilket fratager rollens sin selvstændighed og fremprovokerer billige grin på publikums præmisser. 
clip_image001Generelt en glimrende teaterfortolkning af Stieg Larssons første bog i Millennium trilogien. Den kunstneriske frihed bliver håndhævet, men uden at ødelægge den essentielle historie. Dog, skærer man sex- og voldsscener fra stykket, er der ikke meget at komme efter, da plottet i sig selv ikke ville være nok til at løfte en teatersatsning af denne dimension. Men overbevisende skuespil og et fortrinligt sceneshow giver trods alt publikum en mindeværdig aften på Nørrebro teater.

Af Diana Sørensen

Stykket blev overværet lørdag d. 11/12-10. Det går på Nørrebro Teater frem til d. 29. januar 2011. Instrueret af Kim Bjarke. Fotograf Miklos Szabo.

Comment