dødning
Dødningegrotten falder i seriebøgers største problem – hvordan får man udviklet den overordnet historie samtidig med et selvstændig drama afvikles troværdigt i bindet. Weinreich forsøger sig med en omgang drabelige indianere og en skateboardkonkurrence. Det er dog ikke helt vellykket – mens han omvendt har fået kørt alle i position til det store sammenstød i det fjerde bind.

Det er sørme farligt
Weinreich har fortsat en forkærlighed for trusler i kæder – f.eks. en ung pirat der flygter fra en sammenstyrtet grotte, støder ind en flok farlige indianer der vil ham til livs, hvorfor han jages ud over klippeskrænten med forgiftede pile, hårdt såret formår han at svømme væk fra de glubske hajer og fiskes heldigt op af et kongens skibe, hvilket desværre betyder flere års fængsel med sultedøden som reel mulighed! Selvfølgelig skal handlingen ikke være realistisk, og læserne skal gerne indfanges via spændingen, men dette er simpelthen for meget.
clip_image001[4]Til gengæld formår forfatteren at få afviklet truslen i Rogers baggård, sammenkørt historierne så piratsøstrene endelig møder hinanden, og får ganske smart vakt ens interesse i at læse det fjerde bind. Det vil dog klæde historien hvis forfatteren ikke altid griber til “hovsa løsninger” når hovedrollerne er i problemer – f.eks. virker det ganske mærkeligt at Silva pludselig husker hun kan tale indiansk! Vurderingen havner derfor kun på tre stjerner, men jeg er fortsat med og håber det bedste for seriens videre udvikling.

Af Thor Kristjan Kidmose.

99 sider inklusiv en del fakta om forskellige skibstyper. Plot og ide af Jacob Weinreich og Martin Weinreich. Udgivet af Peoples Press JR. Bind tre i serien Kaptajn Blodskæg.

Comment