sortebog
John Rebus

John Rebus er en sejlivet skotsk opdager med rødder i det britiske militær. Edinburgh er et bedre sted takket være ham, desværre siger det ikke så meget. Ikke at Rebus er idealist, men han har alligevel en ide om hvad der er rigtigt og forkert. Overlevelsesinstinktet er heldigvis større end kæften, men hvis Rebus blot kunne holde sig fra de farlige sager ville meget være lettere. Velkommen til endnu en omgang i baren med Ian Rankins elskelige opdager John Rebus.

Nummer fem
Udgivelsen Den Sorte Bog er nummer fem i serien på sytten bøger om John Rebus, udgivelsen fylder altså et gammelt hul i kronologien. Siden 2000 har Ian Rankins serie om Rebus været udgivet på dansk ved forlaget Klim, mens serien blev påbegyndt i 1995 på engelsk. Hvilket er årsagen til hullerne i serien på dansk.

In love and war
Rebus kærlighedsliv er sjældent et kønt syn, men i det mindste forsøger han. Desværre overser kvinderne let indsatsen, og fokuserer i stedet på alle de gange han fravælger dem, for en omgang ekstra i baren med en informant i stedet. Denne gang er det en gammel hotelbrand Rebus har bidt sig fast i, og stædigt forfølger, mod beviser og overordnes vilje. Rebus kommer i berøring med mange mennesker fra underverden, men finder få svar, alt i mens flere og flere mennesker dør omkring ham.

clip_image001[4]Det er en altid fornøjelse at være tilbage i Edinburgh med Ian Rankin som guide, for gensynet med byen hvis fortid kun et spadestik væk, er aldrig kedeligt. Ved at springe tilbage i serien, hopper vi også tilbage til en frisk udgave af Rebus. Seriehelte har en tendens til at opbygge et masse skrammel omkring sig, og jo længere serien lever, jo mere urealistisk bliver det. Hvorfor det er forfriskende at møde en Rebus i relativ urørt tilstand. Mysteriet kan ikke helt bærer de fem stjerner, men det kan selskabet, sproget og beskrivelserne til gengæld. 

Af Thor Kristjan Kidmose
Udgivet af Klim, på dansk ved Søren K. Barsøe, 335 sider.


Comment