middag 6
Når singler laver mad

Vilde hormoner, lavt selvværd og manglende evner ud i det kulinariske, binder en lille gruppe mennesker sammen hver eneste onsdag aften. Hvor de under kyndig vejledning og løfter om socialt samvær forsøger at blive bedre til madlavning.

I hænderne på instruktøren Per Scheel-Krüger er teaterstykket Middag for en 1 blevet til en komedie der sjældent er dybsindig, men ofte er rigtig morsomt. Ved at spille på publikums stereotype opfattelser af kønsroller, fordomme og formodninger om vores medmennesker får Per Scheel-Krüger det bedste ud af rammerne for stykket og skuespillerne i særdeleshed.

middag 4
Menneskerne bag madholdet

Julie R. Ølgaard spiller endnu engang et flyvsk pigebarn fra den økonomiske nordsjællandske overklasse. Der hvor overfladen er det eneste som tæller, og problemer løses med kreditkort og attitude. Ølgaard mestrer til perfektion mimikken, tonelejet og opførelsen. Thomas Levin får i dette stykke endelig lov til at være andet end pæn overflade, og høster utallige latterbrøl i rollen som den liderlige præst med rejsningsproblemer. Mens Søren Malling rammer rollen som desperat alenefar i panikalderen så rent at man vitterlig krummer tæer. Maria Stokholm er den rigide kvinde hvis kontrollerede verden ikke rummer meget plads til passion. Stokholms figur er desværre for fastlåst i sit spor til at vi som publikum accepterer den personlig udvikling stykket fremviser. Mens Helle Dolleris er en herlig karikatur på alle velmenende kreative underviserer jeg i mit liv er stødt på.

Madholdet består således af en netop fraskilt utro præst, en forladt alenefar, single kvinde med hang til matematik og formler, tidligere jura studerende med hang til stramme nederdele og nedringet toppe og selvfølgelig en moderfigur i form af underviseren.

Struktur og form

Ved at bygge stykket op omkring et aftenkursus med fem mødegange opnår instruktøren flere ting, dels har han en fastlåst afslutning, og dels giver hullerne mellem mødegangene mulighed for en løbende udvikling i persongalleriet. Nikolaj Heiselberg Trap har opbygget en scene bestående af et storkøkken og et lille udsnit af vejen udenfor, og via flere døre udvides vores opfattelse af scenen ubesværet. Kari Vidø og Carsten Rudolf har skrevet manuskriptet, der byder på mange finurlige ordvekslinger og sprogbilleder.
middag 5
clip_image001Underholdning og junkfood.
Gruppen er på ingen måder en harmonisk flok, men de passer underlig nok godt sammen. Sammenstødene mellem alfa-hannerne i gruppen giver de fleste muligheder for latter, men præstens enetale med Gud er nu også underholdene. Kvinderne står for det følelsesmæssige drama og udvikling. Hvor instruktøren desværre har ladet sig friste af muligheden for at binde sløjfe på alle de løse tråde. Det er ikke meget vellykket madlavning vi præsenteres for, men der indtages dog købepizza, chips og rødvin i en lind strøm. Middag for 1 er noget så sjældent som en omgang uforpligtende teaterunderholdning, det er vellykket og let fordøjeligt. Hvorfor der gives fem stjerner her fra.

Af Thor Kristjan Kidmose
Du kan se stykket fra i dag og frem til d. 23. oktober. Stykket af opsat på Grob, med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg. Foto Copyright Grob.

Comment