gaet-en-lort
Lort i alle afskygninger

Tilbage i maj 2009 udgav DR en lidt anderledes børnebog – faktisk var det første gang nogensinde at en børnebog dedikeret lort udkom i Danmark. Sebastian Klein og Lars Ostenfeld er forfatterne til ”Gæt En Lort” – makkerparret havde allerede fremvist ideen på skærmen i programmet ”Naturpatruljen” tilbage i 90erne.

Tabubelagt lort
Vidste du, at vi mennesker dagligt producerer så meget lort, at det kan nå til månen og næsten halvvejen tilbage igen? Alligevel er lort stadig et af de mest tabu-belagte emner blandt mennesker, hvorfor forfatterne fordelt på 64 sider præsenterer os for alverdens informationer og fakta i billede og tekstform om en masse lort.

image
Menneskelort

Forsiden prydes af et toiletlåg – hvis du letter på låget åbenbarer der sig en menneskelort. Det er muligt ideen er at nedbryde tabuer vedr. lort, men det virker alligevel lidt grænseoverskridende at pryde cover med et lortefyldt toilet. Bogen er opbygget således du præsenteres for et billede af dyrelort, en kort beskrivelse og en ledetråd. Du skal nu gætte hvilket dyr der har skabt lorten – svaret findes ved at bladre en side frem. Hver eneste svar er ganske udførlig. Så du ender med at vide en masse i stil med at elefanter producerer 100 kg lort om dagen, og en kokasse adskiller sig fra lort lavet af en tyr, ved at have en sø af urin på toppen osv.

clip_image001Det er sjovt at læse bogen og gætte med. Du kommer også til at lære en masse, hvis nytteværdi måske kan være begrænset. Den store forskel mellem tv indslaget og bogudgivelsen er dog tabet af humoren i formidlingen. Når Klein kikkede direkte ind i skærmen og sagde det her lugter rigtig grimt, blev emnet lidt mindre tabubelagt, end når du selv skal læse ordene. Udgivelsen får dog alligevel fire stjener med på vejen, og jeg havde gerne set endnu flere dyr og groteske fakta ark i udgivelsen.

Af Thor Kristjan Kidmose

Udgivet af DR, Foto Copy Right Dr. Grafisk tilrettelæggelse Tina Hundewadt.
Køb den her


Comment