69
Vi de gode

Alt det grimme, det onde og sadistiske som mennesker gør mod hinanden skyldes ikke udefra kommende påvirkninger. Vi er alle onde, såvel som gode. Men da det er langt mere underholdene og skræmmende at svælge rundt på den mørke side får vi i stykket ”Dværgen” udstillet hykleriet der inddeler verdens befolkning i ”de gode” og ”de onde”.
103 (1)
Da vi mistede vores uskyld
Det er muligt baggrundstæppet for stykket har været anden verdenskrig og den efterfølgende dæmoniseringen af det tyske folk, men perlerækken af pointer passer på alle menneskelige konflikter siden syndefaldet. Hvilket desværre gøre stykket ganske relevant i dag. Hvis du er blandt de mennesker der har forlæst dig på filosofi eller magtkampe er der ikke meget nyt under solen i stykket. Mens alle andre vil få et grimt indblik i menneskehedens sorte kammer.
Jeg har lagt mærke til, at jeg undertiden indgyder mennesker skræk. Men er det ikke sig selv, de bliver bange for? De tror, at det er mig, der skræmmer dem, men det er dværgen inden i dem, det menneskelige væsen med abeansigtet, som gør det, som stikker hovedet op af dybet i deres sjæl. De bliver bange, for de ved ikke, at de har sådant et væsen indeni sig.”
- fra Dværgen
105
Din indre dværg
”Dværgen” er det regenererede fysiske udtryk af et fuldendt menneske. Hvorfor ”Dværgen” symboliserer alt det modbydelige i vores underbevidsthed. Vi følger stykket fra sidelinjen, historien fortælles flerstemmig gennem en og samme person ”Dværgen”. Ansat som lige dele børnepasser og underholdning fylder ”Dværgen” sin plads ved hoffet. Men da den uundgåelige krig med nabostaten fylder Fyrstens arbejdsplaner, får dværgen endelig mulighed for at opleve krigens gru tæt på. Rænker smedes, planer udtænkes og fjendes dræbes.

Får302 et scenegrafisk kunsstykke
På en stille sidegade til Nyhavn gemmer det lille teater Får302 sig. Fordelt på et kælderrum og en stuelejlighed, udfylder Får302 sin plads i den københavnske teaterverden.

Scenens størrelse er fastlåst af bærende vægge, men for hvert teaterstykke formår scenografen (denne gang Palle Steen Christensen) alligevel at forvandle den begrænsede plads til et fængende univers.

Pladsen er også trang blandt publikum, hvilket fremtvinger en intimitet med skuespillerne fra første færd. Så uanset hvilken række man kikker med fra – er du førstehåndsvidne til det fiktive voldsorgie på scenen. Hvilket er en klar fordel, der øger intensiteten betragteligt. Men samtidig også grænseoverskridende for nogen, og enkelte vil sikkert føle det hele kommer lidt for tæt på (på mere end en måde).

109 (1)
image Pauli Ryberg er fantastisk
Blandt de skandinaviske stemmer og ansigter gemmer sig mange velkendte navne – men denne gang overstråler Pauli Ryberg alt og alle. Med sin intensitet, mimik og fantastiske evne til at balancerer på kanten mellem det psykotiske og sympatiske. Hvilket måske lyder mærkeligt, men er tænkt som en kompliment. Stykket havner på en samlet vurdering på fire stjerner - da indblikket i denne menneskelige natur ikke rummer nogen overraskelser, og temposkiftene i stykket ikke altid mestres lige godt af alle sammen.
Af Thor Kristjan Kidmose.

Jeg så stykket den 16/9-2010.

Foto copyright Henrik Stenberg (imagebillede) og Steen Christensen (alle andre).
Instrueret af Egill Heidar Anton Pálsson. Medvrikende; Fredrik Hannestad (N), Anders Mossling (SE), Saila Hyttinen (FIN), Pauli Ryberg (DK), Charlotte Munksgaard (DK), Birgitte Prins (DK). Stykket kan ses frem til d. 24. sepetember ved Får302.

Comment