Viewing entries tagged
værdier

Fravalgene der gør ondt

Comment

Fravalgene der gør ondt

Det hårde bump, og den kvasende lyd som runger gennem kupeen betyder ikke kun at togene bliver forsinket, men at et menneske har mistet livet et sted nedenunder s-togets gulve. Nogle gange når jeg pendler, føler jeg mig som statist i en halvdårlig Fellini film, andre gange fortaber jeg bare i tankerne om livets tilfældigheder. Folk der rammes af busser, biler der støder sammen, mennesker der udånder stolerækker fra mig, eller de der falder om på gaden grundet et hjerteanfald, alle sammen minder de mig om hvor hurtigt skiftet kan ske. Pludselig bliver ens sidste handlingsidste ordsidste tanker noget meget konkret

Comment

Hold my beer, and watch this...

Comment

Hold my beer, and watch this...

Takket være smartphones farer jeg aldrig rigtig vild mere. Hvilket selvfølgelig både er praktisk og befriende for de der har aftaler med mig. Men jeg savner alligevel følelsen, og den magi der kan opstå når nye bydele udforskes. Det at havne i kælderbeværtninger af ukendt oprindelse, blive guidet rundt i en forladt bunker eller blive hevet med til høstfest af vinbønder i det sydfransk, rummer altid kimen til noget stort. Det behøver ikke at blive til andet end sære samtaler, sjove tilfældigheder eller upraktiske genvordigheder.

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Jeg har indtaget muligheder, lufthavne og kvinder på samme skødeløse måde en teenagere forvalter sin børneopsparing. Jeg har smækket med døre der aldrig skulle have været åbnet, og krydset broer der ikke førte nogle steder hen.  Jeg har således været på vej mod ingenting rigtig længe, og føler nu at rejsen er ved ende. Det er på tide at tilgive mig selv og alle andre. Dette var vejen jeg valgte, målene jeg nåede og værdierne jeg havde. Balancen er genoprettet, og selvom ungdommen for længst er forbi så føles fremtiden igen lys og åben.

Siden du og jeg sidst mødte hinanden på bloggen her, har jeg tilbragt nogle juledage i det portugisiske, hvor spor med en yngre udgave af mig selv blev krydset og min fødselsdag blev fejret. Jeg mødte nye venner, opdagede skjulte skatte og fik hilst på mennesker fra fortiden. Skilsmisser blev vendt, alkohol drukket, latter delt og ord indtaget, som om tiden havde stået stille imellem os. Det var både en nødvendig rejse, og en jeg havde undgået alt for længe. Her fandt jeg en fortidig reflektion af en fremtid jeg aldrig oplevede. Her blev jeg mindet om at elleve år både går hurtigt, og at tid altid sætter sine spor. Det er i Portugal min romantisk melankoli udspringer fra, og det her mit hjerte har hjemme.  

Comment