Viewing entries tagged
rejseliv

Tired of looking for answers

Comment

Tired of looking for answers

Barndommens sjældne besøg har ikke formet andet end nostalgiske forventninger til købstaden med bryggeriet der bar mit navn. Gaderne er mig endnu ukendte, midtbyen kun svagt bekendt og turistattraktioner er alle steder jeg har kastet med sparepengene. Nu er byen mit hjem, og regionen hvorfra min verden udspringer. Det føles på ingen måder ubehageligt og jeg er uendelig glad for min lejlighed i centrum af Randers. Hvor jeg måske nok er den tredje generation som bebor byen, men samtidig den sidste i min familie som prøver det. Her blev de sidste danske toge skabt, alt imens arbejderne blev nedbrudt i takt med industrialisering ebbede ud. Her boede der storke i midtbyen, her solgt man handsker, reb og Thor pilsner som var det noget særligt. I dag er det en midtjysk storby hvis sats på oplevelsesøkonomi virker lovende, men endnu kan gå galt. Det er dog hverken kopien af regnskoven, Elvis Presleys fødehjem eller sagnet om Niels Ebbesen som har lokket mig til byen.

Comment

Når lygterne tændes

Comment

Når lygterne tændes

Jeg forsvinder selvfølgelig aldrig helt, men overfladens ligegyldighed er altid et udslag af personlighedskalibrering. Mennesket bag disse ord har således fuldendt endnu en cirkel og står igen ved feltet start. Ældre, fattigere og måske klogere end før. Stadig søgende, nysgerrig og frihedselskende. Stadig sikker på mig selv og villig til at anfægte normerne. Men dog mildere, venligere og mere tålmodighed end sidste gang. 

Comment

Livet leves bag facaden

Comment

Livet leves bag facaden

Tyve flytninger har skabt en særegen samling af ting og sager. Jeg har således utallige af fragmenter der ikke passer til så meget andet, end alt det der ikke længere haves. Hvidvinsglas fra en serie en ekskæreste har rødvinsglassene til. Stole der passer til et spisebord som står hos en anden. Reolsystemer af den ufuldendte slags og bind to af en serie jeg ikke fik læst. Bodelinger, flyttemænd og skiftende kvadratmetre har således formet mine ejendele og forståelse for hvorledes et hjem bør se ud. Jeg føler mig derfor  på afveje i ethvert boligmagasin og udstillingsvindue. Jeg kan ikke lade være med at gyse når mennesker har bogreoler uden bøger.

Comment

Fravalgene der gør ondt

Comment

Fravalgene der gør ondt

Det hårde bump, og den kvasende lyd som runger gennem kupeen betyder ikke kun at togene bliver forsinket, men at et menneske har mistet livet et sted nedenunder s-togets gulve. Nogle gange når jeg pendler, føler jeg mig som statist i en halvdårlig Fellini film, andre gange fortaber jeg bare i tankerne om livets tilfældigheder. Folk der rammes af busser, biler der støder sammen, mennesker der udånder stolerækker fra mig, eller de der falder om på gaden grundet et hjerteanfald, alle sammen minder de mig om hvor hurtigt skiftet kan ske. Pludselig bliver ens sidste handlingsidste ordsidste tanker noget meget konkret

Comment

Hold my beer, and watch this...

Comment

Hold my beer, and watch this...

Takket være smartphones farer jeg aldrig rigtig vild mere. Hvilket selvfølgelig både er praktisk og befriende for de der har aftaler med mig. Men jeg savner alligevel følelsen, og den magi der kan opstå når nye bydele udforskes. Det at havne i kælderbeværtninger af ukendt oprindelse, blive guidet rundt i en forladt bunker eller blive hevet med til høstfest af vinbønder i det sydfransk, rummer altid kimen til noget stort. Det behøver ikke at blive til andet end sære samtaler, sjove tilfældigheder eller upraktiske genvordigheder.

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Comment

Spor krydses og smil gengældes

Jeg har indtaget muligheder, lufthavne og kvinder på samme skødeløse måde en teenagere forvalter sin børneopsparing. Jeg har smækket med døre der aldrig skulle have været åbnet, og krydset broer der ikke førte nogle steder hen.  Jeg har således været på vej mod ingenting rigtig længe, og føler nu at rejsen er ved ende. Det er på tide at tilgive mig selv og alle andre. Dette var vejen jeg valgte, målene jeg nåede og værdierne jeg havde. Balancen er genoprettet, og selvom ungdommen for længst er forbi så føles fremtiden igen lys og åben.

Siden du og jeg sidst mødte hinanden på bloggen her, har jeg tilbragt nogle juledage i det portugisiske, hvor spor med en yngre udgave af mig selv blev krydset og min fødselsdag blev fejret. Jeg mødte nye venner, opdagede skjulte skatte og fik hilst på mennesker fra fortiden. Skilsmisser blev vendt, alkohol drukket, latter delt og ord indtaget, som om tiden havde stået stille imellem os. Det var både en nødvendig rejse, og en jeg havde undgået alt for længe. Her fandt jeg en fortidig reflektion af en fremtid jeg aldrig oplevede. Her blev jeg mindet om at elleve år både går hurtigt, og at tid altid sætter sine spor. Det er i Portugal min romantisk melankoli udspringer fra, og det her mit hjerte har hjemme.  

Comment

Barn af alfabetet

Comment

Barn af alfabetet

De store stueplanter, de endeløse bogreoler, de aparte ting, arvestykkerne, rejseminderne og de mange kunstværker udgør ikke blot rekvisitterne i et hvert venstrefløjsmiljø fra 1970erne. Det er også en retfærdig beskrivelse af mit eget hjem, uanset periode og bosted. Jeg burde utvivlsomt føle mig en anelse rodløs efter de mange flytninger, de hyppige skift af alt hvad der burde være permanent, men det er på ingen måde tilfældet. Jeg føler mig i stedet rodfæstet, stabil og helt igennem i balance.

Comment

Værdierne tager form

Comment

Værdierne tager form

1. Fortiden er ikke hvad den har været

Jeg har en del ekskærester, gamle lejligheder, afholdte ferier og barndomsminder som ikke er dokumenteret med billeder. Just som jeg har erindringer der er forplumret af alkohol, forglemmelser og bevidste udeladelser. Datatab har derudover slugt en masse af mine e-mails, vandskader har mindsket bunken af kærestebreve og enkelte eksamenspapirer har for altid forladt denne verden, grundet min lemfældige omgang med skoldhed te. Omvendt har jeg steder, mennesker og oplevelser som står mig krystalklare, i samme øjeblik regnen f.eks. slår mod vinduet, hvidvin drikkes, cigaretter tændes med tændstikker eller Leonard Cohens røst fylder højtalerne. Jeg genkender nogle gange mennesker fra fortiden i et nutidigt smil, bevægelse eller udtryk. Just som hjertet kan fyldes med nostalgi når solnedgangen indtages i perfekte øjeblikke, eller månen fylder ens soveværelse med lys.

Jeg består som menneske af alle disse minder, valg og tilvalg. Men helheden er mere og meget andet end blot summen af disse forskellige delelementer. Jeg er både alt det som ikke huskes, alt det der ikke betød noget for mig, alt det andre erindrer om mig - på både godt og ondt,alt det jeg engang troede var sandt og det jeg drømte om.

2 De mange fravalg

Der var et kort øjeblik hvor jeg var 16-19 år og troede fremtidens lyksaligheder kun afhang af mine egne egoistiske tilvalg. Men i takt med at spirituskørsel gjorde sit indtog i vennekredsen, og det blev sværere at betale husleje uden fast indtægt, fik jeg en åbenbaring! Livet ville ikke nødvendigvis være en buffet af overskudshandlinger, uanede muligheder og vidunderlige situationer. Så jeg oplistede alle de ting som ødelagde mit humør og søgte at fravælge det hele. Jeg stoppede med at se fjernsyn da det virkede fordummende, min foragt for kageordninger og endeløse møder holdte mig fra arbejdsmarkedets klassiske positioner. Reklamer, charterferie og alverdens folkelige forsamlinger blev ligeledes siet fra.

Siden vendte jeg ryggen til helligdagene, konceptet weekend, julen som højtid og fejring af alverdens mærkedage. Tvangssocialisering blev opgivet og asynkron livsstil blev indført. Champagne er f.eks. altid billigere dagene efter Nytår end op til. Flybilletter er billigere den 24. december om aftenen end dagene før og efter. Påskeæg er billigere end andet chokolade dagene efter endnu en fejring af genopstandelsen, og så har det alle dage været billigere at gå i byen om tirsdagen.   

3 Lykke er dit eget ansvar

Det at leve ude af takt med samfundet omkring mig befriede mig for en masse skrammel, støj og ligegyldigheder. Det var dog også en udfordring når det kom til sociale relationer. Da de fleste mennesker ønsker at spejle sig i et andet, kan det være lidt svært hvis man ligner en ung konservativ mand, der lever som fredelig anarkist / socialistisk materialist. Heldigvis løste jeg denne problemstilling ved at fylde min omgangskreds med tonsvis af udvekslingsstuderende, PHD studerende og mennesker jeg mødte under mine egne udlandsophold og besøg i Berlinske kollektiver. For hvis man arbejder, lever og rejser med  internationale mennesker i alle afskygninger så fremstår min livsfilosofi blot som et alternativ blandt mange, fremfor et aparte alternativ til en norm. Det, ikke at fejre jul, ikke at nyde det konforme, ikke at søge trygheden, ikke at elske det gennemsnitlige er noget alle mennesker med udlængsel kan forstå. Arbejdslivet bød på internationale højskoler, arbejde indenfor ESN, udlandsprojekter for URK med mere. Jeg blev endda udenlandsk gift med en der huskede den kold krig fra den anden side af jerntæppet. Jeg fejrede juleaftener på Jazzklubber i Berlin med rumænsk kunstnere og italienske fotografer, jeg rejste rundt i Rom med en portugisisk billede-kunster, bosatte mig i Lissabon grundet kærlighed, fik arbejde i Berlin og forelskede mig i spanske, portugisiske, bulgarske, litauiske og italienske kvinder. Rejste i de baltiske lande, drak mig fuld i de fleste mellemstore tyske byer, jeg har misset fly i Amsterdam og Bruxelles, haft sammenstød med politiet i Schweiz og været tilbageholdt i Finland, kørt rundt i en udslidt politibil i Vilnius, blevet kørt til lufthavn samme sted i ministerbil, fløjet på førsteklasse ved en tilfældighed og overværet skududvekslinger i fattige kvarterer.

Det var underholdende, det var sjovt, det var sjældent spild af tid, men det jeg troede var jagten på kærlighed, viste sig hen over årene blot at være én flugt væk fra alt det der ødelagde min lykke. Hvilket utvivlsomt lyder som en logisk løsning, men nok reelt bare var en let løsning. Det kræver langt mere arbejde at skabe lykke der hvor man bor, med de muligheder man har. Det er hvad jeg nu knokler med som voksen, og så snart rødderne er slået tænker jeg missionen er fuldført.

Comment